22. oktober - Vi skal kende hverandre

(303)  Da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. - 1 Kor 13, 12. ret

(303)  Vi vil kunne kende vore venner, på samme måde som disciplene kendte Jesus. De har måske været vanskabte, sygelige eller vansirede i dette dødelige liv, og de opstår i fuldendt sundhed og velskabthed; men alligevel vil deres særpræg være fuldstændig bevaret i deres herliggjorte legeme. {DSM 548} ret

(303)  De frelste vil møde og genkende dem, hvis opmærksomhed de har henledt til den ophøjede frelser. Hvilken velsignet samtale de vil få med disse sjæle! »Jeg var en synder,« vil en sige, »uden Gud og uden håb i verden, og du kom til mig og henledte min opmærksomhed til den dyrebare frelser som mit eneste håb.« ... Andre vil sige: »Jeg var en hedning i et hedensk land. Du forlod dine venner og dit hyggelige hjem og kom ud for at lære mig, hvordan jeg kunne finde Jesus og komme til tro på ham som den eneste sande Gud. Jeg ødelagde mine afguder og tilbad Gud, og nu ser jeg ham ansigt til ansigt. Jeg er frelst, evigt frelst, for altid at skue ham, som jeg elsker.« ... ret

(303)  Andre vil give udtryk for deres taknemmelighed til dem, der gav de sultne at spise og de nøgne klæder. »Da fortvivlelse holdt min sjæl bundet i vantro, sendte Herren dig for at opmuntre og trøste mig,« siger de. »Du gav mig mad for at stille mit fysiske behov, og du oplod Guds ord for mig og skabte et åndeligt behov. Du behandlede mig som en broder. Du viste mig medfølelse i mine sorger og helbredte min sønderknuste, sårede sjæl, så jeg kunne gribe Kristi hånd, der var ud rakt for at frelse mig. Jeg levede i uvidenhed, men du underviste mig tålmodigt om, at jeg havde en Fader i Himmelen, som havde omsorg for mig. Du læste de dyrebare løfter i Guds ord for mig. Du vækkede troen i mig på, at han ville frelse mig. Mit hjerte blev blødgjort, bøjet og brudt, når jeg tænkte på det offer, Kristus havde bragt for mig. . .. Nu er jeg her, frelst, evigt frelst, for altid at leve i hans nærhed og lovprise ham, som gav sit liv for mig.« ret

(303)  Hvilken jubel der vil blive, når disse genløste møder dem, der har haft en byrde for dem! Og de, som har levet, ikke for at behage sig selv, men for at være til velsignelse for de mindre begunstigede, som har så få af livets goder - hvor vil deres hjerter banke af glæde! {MLT 353} ret

næste kapitel