24. oktober - De retfærdige bliver forvandlet

(305)  Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. - 1 Tess 4, 16- 17. ret

(305)  Snart kom den store hvide sky til syne. Dens udseende var yndigere end nogen sinde. På skyen sad Menneskesønnen. Først kunne vi ikke se Jesus på skyen, men da den nærmede sig Jorden, kunne vi se hans elskelige skikkelse. ... Guds Søns røst kaldte de sovende hellige frem, iførte herlig udødelighed. De levende hellige blev forvandlet i et øjeblik og rykkedes op sammen med dem ind i skyvognen. Dens udseende var overmåde herligt, idet den rullede opad. På begge sider af vognen var der vinger og nedenunder hjul, og idet vognen rullede opad, råbte hjulene: »Hellig!« og vingerne i bevægelse råbte også: »Hellig!« Og det hellige englefølge omkring skyen råbte: »Hellig, hellig, hellig er Herren Gud, den Almægtige!« og de hellige i skyen råbte: »Ære! Halleluja!« {BM 45. 46} ret

(305)  Vi trådte alle ind i skyen tilsammen, og det tog os syv dage at stige op til glarhavet, hvor Jesus hentede kronerne og med sin egen højre hånd satte dem på vore hoveder. Han gav os harper af guld, og sejrspalmer. Her på glarhavet stod de 144.000 i en fuldkommen firkant. Nogle af dem havde meget strålende kroner, andres var ikke så strålende. Nogles kroner syntes at være fulde af stjerner, medens andres kun havde få. Enhver var fuldkommen tilfreds med sin krone. Alle var iført en herlig hvid kappe, som nåede fra skuldrene til fødderne. Der var engle overalt omkring os, da vi vandrede hen over glarhavet til stadens port. Jesus løftede sin mægtige, herlige arm, greb fat i perleporten, svingede den tilbage på dens skinnende hængsler og sagde til os: »I har tvættet eders kjortler i mit blod, holdt standhaftigt fast ved min sandhed, træd indenfor!« Vi gik alle ind og følte, at vi havde fuldkommen rettighed i staden. {BM 23. 24} ret

(305)  En stemme, skønnere end nogen musik, der har lydt i menneskers øren, vil da sige: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« {CS 350} ret

næste kapitel