Herren kommer kapitel 3. Fra side 11. Fra side 11 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(11) Da nu Jesus var født i Betlehem, ... da kom der nogle vismænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge?« - Matt. 2, 1. 2. ret (11) Herlighedens konge nedlod sig dybt for at påtage sig menneskelighed, og englene, som havde været vidne til hans glans og herlighed i de himmelske sale, hvor han blev tilbedt af alle de himmelske hærskarer, blev skuffede over at finde deres guddommelige leder i så stor en ydmygelse. ret (11) Jøderne havde med deres onde gerninger fjernet sig så langt fra Gud, at englene ikke kunne forkynde dem budskabet om den spæde genløsers komme. Gud valgte vismændene fra østerland til at gøre hans vilje. ret (11) Disse vismænd havde set himlen oplyst af den stråleglans, der omgav den himmelske hærskare, som forkyndte Kristi komme for de simple hyrder. ret (11) Dette lys var en klynge skinnende engle i det fjerne, der så ud som en strålende stjerne. Den mærkelige tilsynekomst af den store klare stjerne, der hang som et tegn på himlen, havde de aldrig set før, og det tiltrak sig deres opmærksomhed. ret (11) Vismændene drog i den retning, som stjernen syntes at lede dem. Og da de kom i nærheden af byen Jerusalem, blev stjernen indhyllet i mørke og vejledte dem ikke mere. De tænkte, at jøderne sikkert ikke kunne være uvidende om den store begivenhed, at Messias var kommet, hvorfor de spurgte sig for i omegnen af Jerusalem. ret (11) Vismændene bliver overraskede over ikke at finde nogen særlig interesse for, at den forjættede Messias skulle komme. Det undrer dem, at jøderne ikke er interesserede i og med glæde forventer den store begivenhed, da Kristus skal komme. ret (11) Kirkerne på vor tid søger verdslig ophøjelse og er lige så uvillige til at se profetiernes lys og tage imod beviserne på deres opfyldelse, som bebuder Kristi snarlige genkomst, som jøderne var med hensyn til hans første komme. De forventede Messias' timelige, sejrssikre regering i Jerusalem. Kristenheden på vor tid venter, at kirken skal opnå jordisk velstand, at verden skal blive omvendt, og at der vil komme et timeligt tusindårsrige. - {RH 24 dec 1872} ret |