Herren kommer kapitel 302. Fra side 310.     Fra side 310 i den engelske udgave.ren side   tilbage

29. oktober - En krone til hver hellig

(310)  Salig den mand, som holder ud i prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal han få den livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. - Jak 1, 12. ret

(310)  Derefter så jeg et meget stort antal engle bringe herlige kroner fra staden - en krone til hver hellig med vedkommendes navn påskrevet. Idet Jesus bad om kronerne, blev disse overrakt ham af engle, og med sin højre hånd satte den elskelige Jesus kronerne på de helliges hoveder. På lignende måde hentede englene harper, og Jesus gav også disse til de hellige. De ledende engle slog først tonen an; derpå opløftede enhver sin stemme i taknemmelig lovsang, og hver hånd bevægede sig med færdighed hen over harpens strenge, frembringende melodisk musik i rige og fuldkomne strofer. ... ret

(310)  Inde i staden fandtes alt, som kunne fryde øjet. Pragtfuld herlighed var at se overalt. Jesus betragtede derpå sine forløste hellige. Deres ansigter lyste af herlighed, og med sine kærlige øjne fæstet på dem sagde han med sin fyldige, melodiske stemme: »Jeg ser det, som min sjæl har haft møje for, og er tilfreds. Denne rige herlighed skal I eje og nyde til evig tid. Eders sorg er til ende. Der skal ikke mere være død, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.« ... ret

(310)  Derpå så jeg Jesus lede sit folk hen til livets træ. . . . På livets træ var der den dejligste frugt, og de hellige kunne nyde frit deraf. I staden var der en overmåde herlig trone, og derfra ud vældede livets vands rene flod, klar som krystal. På hver side af denne flod var livets træ, og på flodens bredder var der andre smukke træer, der bar frugt.... ret

(310)  Ord er alt for svage til, at man skulle kunne forsøge at give en beskrivelse af Himmelen. Når dette skue oprulles for mig, henrives jeg af forundring. Betaget af den overvættes pragt og den overvældende herlighed lægger jeg pennen fra mig og udbryder: »0 hvilken kærlighed, hvilken underfuld kærlighed!« Det mest ophøjede sprog formår ikke at skildre Himmelens herlighed eller frelserkærlighedens uforlignelige dybder. {BM 348-350} ret

næste kapitel