4. november - Usigelig glæde

(316)  Jesus ... som for at få den glæde, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse skammen, og som nu har taget sæde på højre side af Guds trone. - Hebr 12, 2. ret

(316)  »Dette har jeg sagt til jer,« sagde Kristus, »for at min glæde skal være i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.« Joh 15, 11. ret

(316)  Kristus havde blikket fæstet på frugterne af sin mission. Under sit jordiske liv, så fuldt af møje og selvopofrelse, fandt han glæde ved tanken om, at al den møje ikke skulle være forgæves. Ved at give sit liv for menneskeslægtens liv ville han genoprette Guds billede i mennesket. Han ville løfte os op af støvet, omdanne karakteren efter sin egen karakter og forskønne den med sin egen herlighed. ret

(316)  Kristus så det, for hvilket hans sjæl havde haft møje, og var tilfreds. Han beskuede den lange evighed og så deres lykke, som ved hans ydmygelse ville få syndernes forladelse og opnå evigt liv. Han blev såret for deres overtrædelser og knust for deres misgerninger; straffen blev lagt på ham, for at de skulle have fred, og de fik lægedom ved hans sår. Han hørte de forløstes fryderåb. Han hørte de genløste synge Moses' og Lammets sang. Skønt han først måtte modtage bloddåben, skønt verdens synder skulle hvile tungt på hans uskyldige sjæl, og skønt skyggen af en usigelig sorg hvilede over ham, så valgte han dog at udholde korset og skammen i stedet for at nyde den glæde, der ventede ham. ret

(316)  Denne glæde skal alle hans efterfølgere have del i. Hvor stort og herligt det tilkommende liv end vil blive, så vil dog ikke al vor belønning lade vente på sig indtil den sidste befrielse. Allerede her vil vi ved troen indgå til Frelserens glæde. {SLF 513} ret

(316)  Dem, der tager imod ham, giver han magt til at blive Guds børn, for at Gud til sidst kan tage imod dem som sine, og for at de kan bo hos ham gennem evigheden. Hvis de i dette liv er trofaste over for Gud, skal de til sidst »se hans ansigt, og hans navn skal stå på deres pander«. Åb 22, 4. Hvad er himmelsk lykke andet end dette at se Gud? Kan en synder, der bliver frelst ved Kristi nåde, komme til at opleve nogen større glæde end den at betragte Guds ansigt og kende ham som Fader? {3VM 235} ret

næste kapitel