Herren kommer kapitel 309. Fra side 317. Fra side 317 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(317) Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig.« - Matt 25, 40. ret (317) Enhver kærlighedshandling over for Guds folk vil blive gengældt, som om den var gjort mod ham selv. {GSD 23. dec.} ret (317) Hvilken glæde vil ikke fylde enhver, som har været med til at høste ind, når Jesu klare, melodiske stemme siger: » Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« »Gå ind til din Herres glæde.« ret (317) Frelseren bliver ophøjet, fordi han ikke døde forgæves. Med glade, frydefulde hjerter skal de, som har været Guds medarbejdere, se de fortabte, døende syndere, som deres sjæl har haft møje for, og de skal mættes. De angstfulde timer, de har tilbragt, de indviklede tilstande, de kom ud for, deres hjertesorg, når nogen ikke ville se og forstå, hvad der tjente til deres fred, det er alt sammen glemt. Den selvfornægtelse, de udviste for at støtte arbejdet, huskes ikke mere. Når de ser på de mennesker, de søgte at vinde for Jesus, og ser dem frelst, evigt frelst, som vidnesbyrd om Guds barmhjertighed og en genløsers kærlighed, da genlyder himmel hvælvingerne af lovprisning og taksigelse. {RH 10. okt. 1907} ret (317) Der er en Himmel forude, og der hersker ikke strid blandt dens beboere. ... ret (317) Vi skal hilse de genløstes hellige familie velkommen og høre Kristus sige: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt.« Vi skal slå vore guldharper og Himmelen vil genlyde af herlig musik. Vi skal lægge vore skinnende kroner ned for hans fødder og give ham ære, som sejrede for os. ret (317) Der er måske noget her, som vi ikke forstår. Der kan være noget i Bibelen som forekommer os mærkeligt, fordi det overgår vor begrænsede fatteevne. Men når Frelseren leder os langs livets flod, vil han forklare os det, som vi ikke før havde rigtig forstået. {RH 8. aug. 1907} ret |