31. januar - Skal vi græde eller glæde os?

(39)  Kornhøst er omme, frugthøst endt, og vi er ej frelst! - Jer 8,20. ret

(39)  Jeg appellerer til medlemmerne i vore menigheder om ikke at overse opfyldelsen af tidernes tegn, som tydeligt forkynder, at enden er nær. O, hvor er der mange, som ikke har sørget for at få deres sjæl frelst, og som snart vil klage bitterligt: »Kornhøst er omme, frugthøst endt, og vi er ej frelst!«. ret

(39)  Måtte vi dog betænke, at vi lever i dommens tid og at vor sag er til behandling! Nu er det tid at våge og bede og aflægge al nydelsessyge, stolthed og selviskhed. De kostbare øjeblikke, som for manges vedkommende nu er værre end spildt, burde anvendes til betragtning og bøn. Mange, som bekender sig til at holde Guds Bud, følger tilbøjeligheden i stedet for pligten. I deres nuværende tilstand er de uværdige til evigt liv. Til disse efterladende og ligeglade personer vil jeg gerne sige: Jeres tomme tanker, uvenlige ord og egenkærlige handlinger står optegnet i bogen i Himmelen. Englene, som var til stede ved Belsazzars fest for afguderne, står ved jeres side, når I vanærer jeres genløser. De vender sig bedrøvet bort, sårede over, at I korsfæster Guds Søn igen og gør ham til spot. ... ret

(39)  På sin kroningsdag vil Kristus ikke anerkende dem, der har plet eller rynke eller andet sådant. Men de trofaste vil han give herlighedens uvisnelige sejrskrans. De, som ikke ville, at han skulle være konge over dem, skal se ham omgivet af de frelstes hær, hvor hver enkelt bærer tegnet: Herren vor retfærdighed. De skal se, hvorledes det hoved, som engang blev kronet med torne, nu bliver kronet med ærens krone. ret

(39)  På den dag skal de forløste stråle i lyset fra Faderens og Sønnens herlighed. Himmelens engle vil slå deres guldharper og byde kongen og hans. sejrstrofæer velkommen - de, som er blevet tvættet og gjort hvide i Lammets blod. En sejrssang vil bruse frem og fylde hele Himmelen. Kristus har sejret. Han træder ind i de himmelske sale ledsaget af sine frelste, som er vidner om, at hans lidelser og selvopofrende mission ikke var forgæves.{RH 24. nov 1904} ret

næste kapitel