13. november - Livgivende frugt

(325)  På begge sider af floden vokser livets træ, som bærer frugt tolv gange; hver måned giver det sin frugt; og bladene fra træet til lægedom for folkene. – Åb. 22,2. ret

(325)  Frugten af livets træ i Edens have besat overnaturlig kraft. At spise af det var at leve evindeligt. Dens frugt var en modgift mod døden. . . . . ret

(325)  Efter at synden fik indgang, flyttede den himmelske vingårdsmand livets træ og plantede det i paradiset heroventil. (8 VFM 40, 41) ret

(325)  De genløste hellige, som har elsket Gud og holdt hans bud her, vil gennem portene gå ind i staden og få adgang til livets træ. De før igen lov at spise af det, ligesom vore første forældre gjorde det før faldet. Bladene fra dette uforgængelige, mægtige træ vil være til lægedom for folkene. Bladene fra dette uforgængelige, mægtige træ vil være til lægedom for folkene. Alle deres smerter vil være forsvundet. De vil aldrig mere opleve sygdom, sorg og død, for bladene fra livets træ har helbredt dem: Fordi Jesus har lidt møje, skal han se det, hvorved han skal mættes, når de frelste, som har været genstand for sorg, kamp og prøvelser og sukket under forbandelsen, skal samles om dette livets træ og spise af dets uforgængelige frugt, som vore første forældre forspildte retten til ved at overtræde Guds befalinger. Aldrig mere vil der opstå nogen fare for, at de igen skulle miste adgangen til livets træ, for den, der fristede vore første forældre til at synde, vil være tilintetgjort i den anden død. (MLT 355) ret

(325)  Lydighed mod alle Guds befalinger var betingelsen for at kunne spise af livets træ. Adam faldt på grund af ulydighed. . . . ret

(325)  Lydighed ved Jesus Kristus giver mennesket en fuldkommen karakter og ret til dette livets træ. Betingelserne for igen at kunne nyde af træets frugt er tydelig fremsat i Jesu Kristi vidnesbyrd til Johannes. »Salige er de, som holder hans bud, så de kan få ret til livets træ gennem portene gå ind i staden« (Åb. 22,14, eng. bibel). (1 BC 1086) ret

(325)  De genløste, der nu atter får adgang til livets træ i det Eden, som gik tabt for så lang tid siden, vil »vokse op« til det fulde »mål af vækst«, som mennesker hade i deres oprindelige herlighed. De sidste spor af syndens forbandelse vil blive udslettet, og Kristi trofaste børn vil fremtræde i »Herren vor Guds skønhed« (Sl. 90, 17, eng. bibel), og i ånd, sjæl og legeme genspejle deres herres fuldkomne billede. O, underfulde forløsning, som der så længe har været talt om, håbet på og tænkt på med ivrig forventning, men som aldrig har været rigtig forstået! 31 (GC 645) ret

næste kapitel