14. november - Tronen med en regnbue rundt om

(326)  Og se, en trone stod i Himmelen, og der sad en på tronen, og han, som sad der, var at se til som jaspis og sarder, og der var en regnbue rundt omkring tronen, at se til som smaragd. Åb 4, 2- 3 ret

(326)  Regnbuen oven over tronen er et evigt vidnesbyrd om, at »således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv«. ... ret

(326)  Ligesom buen i skyen dannes ved forening af solskinnet og regnbygen, således symboliserer regnbuen, som omgiver tronen, nådens og retfærdighedens forenede kraft. Det er ikke retfærdighed alene, som skal håndhæves, for det ville formindske glansen fra forjættelsens regnbue over tronen; menneskene ville da kun se lovens straf. Men hvis der ikke var nogen retfærdighed og straf, så ville der ingen stabilitet være i Guds regering. Det er blandingen af retfærdighed og miskundhed, som fuldkommer frelsen. ... ret

(326)  Nåden indbyder os til at gå gennem portene ind i Guds stad, og retfærdigheden er stillet tilfreds ved at tilstå enhver lydig sjæl det fulde privilegium som medlem af den kongelige familie, et barn af den himmelske konge. Hvis vi havde en mangelfuld karakter, kunne vi ikke gå gennem portene, som nåden har opladt for de lydige, for retfærdigheden står ved indgangen og kræver hellighed af alle, som ønsker at se Gud. ret

(326)  Hvis retfærdigheden var ophævet, og hvis det var muligt for Guds nåde at åbne portene for alle mennesker uden hensyn til deres karakter, så ville der i Himmelen blive en tilstand af misfornøjelse og oprør, som var værre, end før Satan blev udelukket. Himmelens fred, lykke og harmoni ville være brudt. Forvandlingen fra Jorden til Himmelen forandrer ikke menneskenes karakter. De frelstes lyksalighed i Himmelen er et resultat af den karakter, som i dette liv er dannet efter Kristi forbillede. De hellige i Himmelen har først været hellige på Jorden. ret

(326)  Det er den frelse, som Kristus bragte så stort et offer for at vinde til mennesket, der alene har nogen værdi, for det er den, der frelser fra synd. ... Således bliver Guds lov ikke svækket af evangeliet, men syndens magt bliver brudt og nådens scepter udrakt mod den bodfærdige synder. ... Gud vil aldrig glemme sit folk i dets kamp mod det onde. Lad Jesus være vort tema! {RH 13. dec. 1892} ret

næste kapitel