Herren kommer kapitel 324. Fra side 332.     Fra side 332 i den engelske udgave.ren side   tilbage

20. november - Den himmelske verdens herligheder

(332)  Og som ingen sinde er hørt. Intet øre har hørt, intet øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der håber på ham. - Es 64, 3. ret

(332)  Mange har ønsket at trænge ind i den tilkommende verdens herligheder og få de evige mysteriers hemmeligheder opladt, men de banker forgæves. Det, som er åbenbaret, er for os og vore børn. . . . Den store åbenbarer har opladt mange ting for vor forstand, som er en forudsætning for at kunne forstå det, som virker tiltrækkende på os i Himmelen, og få agtelse for den løn, det har i følge. ... ret

(332)  Hvad Jesus har åbenbaret af de himmelske ting, er af en sådan karakter, at kun den åndelige kan forstå det. Fantasien kan anspændes til det yderste for at forestille sig Himmelens herligheder, men »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham« (1 Kor 2, 9). De himmelske intelligensvæsener er overalt omkring os. ... Lysets engle skaber en himmelsk atmosfære omkring os og løfter sjælen opad mod det usynlige og evige. Vi kan ikke skelne deres skikkelse med vort naturlige øje; de himmelske ting kan vi kun se med vort åndelige syn. Vore menneskelige åndsevner ville blive tilintetgjort af den ubeskrivelige herlighed fra lysets engle. Alene det åndelige øre kan opfange harmonien i de himmelske kor. Kristus har ikke til hensigt at vække følelserne ved at give en glimrende beskrivelse. . . . Han har med tilstrækkelig tydelighed fremstillet sig som vejen og sandheden og livet, og som det eneste middel, hvorved der kan opnås frelse. Der kræves i virkeligheden ikke mere. ret

(332)   Han kunne føre os til Himmelens tærskel og gennem den åbne port vise os herligheden derinde, udvældende fra den himmelske helligdom og ud gennem dens portaler; men vi må se det i tro og ikke med vort naturlige øje. Han glemmer ikke, at vi er hans menneskelige medarbejdere, som skal gøre Guds gerninger i en verden, som er brændemærket og vansiret af forbandelsen. Det er i denne verden, der er hyllet i moralsk mørke som i et ligklæde, og hvor mørke skjuler Jorden og dunkelhed folkene, at vi skal vandre i lyset fra Himmelen. {IHP 366} ret

næste kapitel