21. november - Ret blikket mod det evige

(333)  Som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt. - 2 Kor 4, 18. ret

(333)  Hvis menigheden vil iføre sig Kristi retfærdighed og holde sig borte fra ethvert forbund med verden, kan den vente en strålende og herlig dags morgenrøde. Guds løfter til menigheden gælder evigt. ... Sandheden, der går dem forbi, som ringeagter og forkaster den, vil vinde sejr. Skønt den undertiden tilsyneladende har været holdt tilbage, har dens fremtrængen aldrig været standset. Når Guds budskab... er beriget med guddommelig kraft, vil det hugge sig vej gennem de stærkeste skranker og vinde sejr over alle hindringer. ret

(333)  Hvad var det, som holdt Guds Søn oppe, skønt hans liv var så fuldt af møje og opofrelse? Han så frugten af sit livs møje, og det var ham nok. Når han så ind i evigheden, så han, hvor lykkelige de ville blive, som ved hans ydmygelse havde fået tilgivelse og evigt liv. Hans øre opfangede de frelstes jubelråb. Han hørte de genløste synge Moses' og Lammets sang. ret

(333)  Vi kan danne os et begreb om fremtiden, om Himmelens salighed. I Bibelen åbenbares der syner af fremtidens herlighed, begivenheder, der er skildret på Guds bud, og de er dyrebare for hans menighed. Ved troen kan vi stå på tærskelen til den evige stad og høre de milde velkomstord til dem, der i dette liv samarbejdede med Kristus og betragtede det som en ære at lide for hans skyld. Da disse ord lød: »Kom hid, min Faders velsignede,« kastede de deres kroner ved Frelserens fødder og udbrød: »Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!« ... »Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder!« Matt 25, 34; Åb 5, 12- 13. ret

(333)  Der hilser de genløste dem, der førte dem til Frelseren, og alle forener sig i lovprisning af ham, som døde, for at mennesker kunne få det liv, der er ligestillet med Guds. Striden er endt. Trængsler og kamp er forbi. Sejrsjubel fylder hele Himmelen, da de genløste gentager fryderåbet: »Værdig, værdig er Lammet, der var slagtet og atter lever som den sejrende helt!« {ME 314. 315} ret

næste kapitel