23. november - Dommen i de tusinde år

(335)  Ved I ikke, at vi skal dømme engle? endsige da i timelige ting! - 1 Kor 6, 3. ret

(335)  I løbet af de tusinde år, som hengår mellem den første og den anden opstandelse, får de gudløse deres dom. Apostelen Paulus lader os forstå, at denne dom vil falde efter genkomsten: »Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil.« 1 Kor 4, 5. Daniel siger, at da den gamle af dage kom, blev »retten ... givet den Højestes hellige«. Dan 7, 22. På dette tidspunkt hersker de retfærdige som konger og præster for Gud. Johannes udtaler i Åbenbaringen: »Jeg så troner, og de satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at dømme.« »De skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i tusinde år.« Åb 20,4.6. På dette tidspunkt skal, som Paulus har forud sagt det, »de hellige... dømme verden«. 1 Kor 6, 2. Sammen med Kristus skal de dømme de gudløse, sammenligne deres gerninger med lovbogen, Bibelen, og bedømme hver sag efter de gerninger, som er gjort ved legemet. Så udmåles de gudløses straf, og den indføres ved siden af deres navn i dødens bog. ret

(335)   - Også Satan og hans onde engle dømmes af Kristus og hans folk. Paulus siger: »Ved I ikke, at vi skal dømme engle?« 1 Kor 6, 3. Og Judas udtaler: »De engle, som ikke varetog deres høje hverv, men forlod deres bolig, har han holdt forvaret i evige lænker i mørket indtil dommen på den store dag.« Jud 6. ret

(335)  Ved slutningen af de tusinde år finder den anden opstandelse sted. Så opstår de gudløse fra de døde, og de fremstilles for Gud, som fuldbyrder »den alt skrevne dom«. Efter at have beskrevet de retfærdiges opstandelse fortsætter Åbenbaringens forfatter: »De andre døde blev ikke levende, før de tusinde år var til ende.« Åb 20, 5. Og Esajas siger om de gudløse: »De slæbes i fængsel som fanger, holdes under lås og lukke og straffes lang tid efter. « Es 24, 22. {DSS 583} ret

næste kapitel