Herren kommer kapitel 328. Fra side 336. Fra side 336 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(336) Dem var det også, Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede om og sagde: »Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle.« - Jud 14. 15. ret (336) Ved slutningen af de tusinde år vender Kristus atter tilbage til Jorden. Han ledsages af alle de frelste og en skare af engle. Han stiger ned til Jorden i frygtindgydende majestæt og befaler de gudløse at opstå, så de kan få deres dom. De træder frem - en vældig skare, talløse som havets sand. Hvor er de dog forskellige fra dem, som opstod ved den første opstandelse! De retfærdige var iklædt udødelig ungdom og skønhed. De gudløse bærer mærker af sygdom og død. ret (336) Hvert eneste blik i denne vældige skare er vendt mod Guds Søns herlighed. Som med en røst udbryder de gudløse: »Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« Det er ikke kærlighed til Jesus, som får dem til at sige dette. Sandhedens magt tvinger ordene frem fra uvillige læber. Som de onde gik i graven, således kommer de op af den - opfyldt af det samme fjendskab til Kristus og den samme oprørsånd. De får ingen ny nådetid, i hvilken de kan genoprette, hvad de har forspildt. Intet ville opnås derved. De har levet i ulydighed hele livet, og deres hjerter er ikke blevet blødgjort. Hvis de fik tildelt en ny nådetid, ville de benytte den, som de benyttede den første, til at undslå sig Guds krav og anstifte oprør imod ham. ret (336) Kristus stiger ned på Oliebjerget, hvorfra han efter sin opstandelse for til Himmelen, og hvor engle gentog løftet om hans genkomst. Profeten siger: »Herren min Gud kommer og alle de hellige med ham.« »På hin dag står hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over... og danne en vældig dal.« »Og Herren skal være konge over hele Jorden. På hin dag skal Herren være en og hans navn et.« Zak 14, 5.4. 9. Når det ny Jerusalem i sin strålende pragt er kommet ned fra Himmelen, hviler det på det sted, som er blevet lutret og gjort rede til at modtage det, og Kristus går med sit folk og sine engle ind i den hellige stad. {DSS 584} ret |