2. februar - Et højt mål

(41)  Og I skal være mig hellige, thi jeg Herren er hellig, og jeg har udskilt eder fra alle andre folkeslag til at høre mig til. - 3 Mos 20,26. ret

(41)  Jeg så endvidere, at mange ikke forstår, hvad de må være for at kunne leve for Herrens åsyn uden en ypperstepræst i helligdommen gennem trængselstiden. Hos dem, der skal modtage den levende Guds segl og blive beskyttet i trængselstiden, må Jesu billede komme helt og fuldt til syne. ret

(41)  Jeg så mange forsømme den beredelse, der er så nødvendig, og se fremad til »vederkvægelsens tider« og den »sildige regn« i forventning om, at disse skulle gøre dem skikkede til at bestå på Herrens dag og til at leve for hans åsyn. O, hvor mange jeg så stå uden beskyttelse i trængselstiden! De havde forsømt den nødvendige beredelse, og derfor kunne de ikke modtage den vederkvægelse, som alle må have for at kunne leve for Guds hellige åsyn. De, som . . . forsømmer at rense deres sjæle ved at adlyde hele sandheden, . .. vil komme til den tid, da plagerne falder, og da indse, at de behøvede at blive tilhugget og tilpasset til bygningen. Men da vil der ingen tid være til at få dette gjort og ingen midler til at tale deres sag hos Faderen. Før dette tidspunkt er den overmåde højtidelige erklæring udgået: »Lad den, som gør uret, fremdeles gøre uret, og den urene fremdeles blive uren, og den retfærdige fremdeles øve retfærdighed, og den hellige fremdeles blive helliggjort!« Jeg så, at ingen kan blive delagtig i »vederkvægelsen«, medmindre han vinder sejr over enhver skødesynd, over hovmod, egennytte, kærlighed til verden og over alle urigtige ord og handlinger. Vi bør derfor nærme os Herren mere og mere og alvorligt søge den beredelse, som er nødvendig, for at vi kan bestå i striden på Herrens dag. Lad alle huske på, at Gud er hellig, og at kun hellige væsener nogen sinde kan bo i hans nærhed? {BM 89, 90} ret

(41)  Vi må våge over os selv i dag, at vi ikke giver anstød i ord eller gerninger. . . . Vi må søge Gud i dag med den faste beslutning, at vi ikke vil hvile eller være tilfredse uden at erfare, at han er med os. Vi må våge, arbejde og bede, som om denne dag var vor sidste nådedag. Hvor alvorsfuldt vort liv da ville blive! Hvor nøje vi ville følge Jesu eksempel i alle vore ord og handlinger! {ÅE 192} ret

næste kapitel