Herren kommer kapitel 336. Fra side 344. Fra side 344 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(344) Jeg svor ved mig selv: ... Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. »Kun hos Herren,« skal man sige, »er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« - Es 45, 23- 24. ret (344) Blandt de løskøbte er Kristi apostle, den heltemodige Paulus, den nidkære Peter, den elskede og kærlige Johannes og deres trofaste brødre, og sammen med dem er alle martyrerne. Men midt i alt det afskyelige og vederstyggelige uden for stadens mure er alle de, som forfulgte dem, kastede dem i fængsel og ihjelslog dem. Der er Nero, dette grusomme og lastefulde uhyre, som nu ser glæden og fryden hos dem, som han engang pinte, og i hvis frygtelige kvaler han fandt satanisk behag. Hans moder er der også for at se resultatet af sit eget værk, se, hvorledes hendes onde karakter, som hun gav i arv til sin søn, og de lidenskaber, som hun opmuntrede og udviklede gennem sin indflydelse og sit eksempel, bar frugt i forbrydelser, som fik verden til at gyse. {DSS 588. 589} ret (344) Der... er den stolte, ærgerrige Napoleon, hvis ankomst havde bragt riger til at skælve. {BM 354} ret (344) Der er pavelige præster og prælater, som påstod, at de var Kristi udsendinge, men som anvendte pinebænk, fangehuller og bål for at beherske hans folks samvittighed. Der er de stolte paver, som ophøjede sig selv over Gud og havde den dristighed at ændre den Almægtiges lov. Disse mænd, som foregav at være kirkens fædre, har et regnskab at aflægge for Gud - et regnskab, som de gerne ville være fritaget for. Først nu, da det er for sent, indser de, at den Alvidende er nidkær for sin lov, og at han ikke lader de skyldige gå fri. De lærer nu, at Kristus gør sig til et med sit lidende folk, og de føler vægten af hans ord: »Hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre der, har I gjort imod mig.« Matt 25, 40. ret (344) Hele den onde verden står anklaget foran Guds domstol, sigtet for højforræderi mod Himmelens regering. De har ingen forsvarer og ingen undskyldning, og de dømmes til evig død. {DSS 589} ret |