Herren kommer kapitel 343. Fra side 351. Fra side 351 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(351) Da nu alt dette går sin opløsning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og gudsfrygt, mens I venter og fremskynder Guds dags komme, hvorved himlene skal komme i brand og opløses og elementerne komme i glød og smelte. Men efter hans forjættelse venter vi »nye himle og en ny Jord«, hvor retfærdighed bor. - 2 Pet 3, 11-13. ret (351) De ugudeliges fødder vil aldrig besmitte den nyskabte Jord. Der vil falde ild ned fra Himmelen fra Gud og fortære dem - opbrænde dem med rod og gren. Satan er roden, og hans børn er grenene. {BM 65. 66} ret (351) Den samme ild fra Gud, som fortærede de ugudelige, rensede hele Jorden. De forrevne, ujævne bjergmasser opløstes i stærk hede, og luftarterne og alt affald på Jorden blev fortæret. Da kom vor arvelod, herlig og skøn, til syne, og vi arvede hele den nye Jord. {ÅE 346} ret (351) »Jeg så en ny himmel og en ny Jord; thi den første himmel og den første Jord var forsvundet.« Åb 21, 1. Den ild, som fortærer de onde, lutrer Jorden. Hvert spor af forbandelsen udslettes. Intet evigt brændende helvede skal minde de frelste om syndens frygtelige resultater. {DSS 594} ret (351) Havet skiller venner. Det sætter skel mellem os og vore kære. Forbindelsen afbrydes af det vældige hav. På den nye Jord skal der ikke mere være noget hav, og der skal »ej åreskib gå« [eng. bibel: galejskib]. I gammel tid har mange, som elskede og tjente Gud, været lænket til deres sæde i galej skibe, hvor de har været tvunget til at tjene grusomme, hårdhjertede mænds formål. Herren har med medlidenhed og medfølelse været vidne til deres lidelser. Lovet være Gud, på den nye Jord vil der ikke være nogen stærke strømme, ingen vældige have, ingen urolige, brølende bølger. {7BC 988} ret (351) Alt det skønne i vort jordiske hjem bør minde os om den krystalklare flod og de grønne marker, de svajende træer og de levende vandkilder, den strålende stad og de hvid klædte sangere, ja, vort himmelske hjem, den verden af skønhed, som ingen kunstner kan skildre, ingen dødelig tunge beskrive. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« {RH 11. juli 1882} ret |