10. december - Ingen død mere – aldrig

(352)  Og han skal tørre hver tåre af deres øjne, og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er nu forsvundet. - Åb 21, 4. ret

(352)  Når vi kommer i Guds rige for der at tilbringe evigheden, vil de prøvelser, vanskeligheder og indviklede forhold, vi her har været i, synke ned til det ubetydelige. {FLB 371} ret

(352)  I de forløstes hjem vil der ikke være nogen tårer. Ingen begravelser og ingen tegn på sorg. »Ingen indbygger siger: 'Jeg er syg!' Folket der har sin synd forladt.« En vældig bølge af lykke flyder frem og bliver dybere, efter som evigheden ruller videre. ... ret

(352)  Lad os med dyb alvor betænke de kommende velsignelser. Lad vor tro trænge gennem hver eneste af mørkets skyer og beskue ham, som døde for verdens synder. Han har åbnet Paradisets porte for alle, som modtager ham og tror på ham. Han giver dem magt til at være Guds sønner og døtre. Lad de trængsler, som smerter os så dybt, blive gavnlige lærdomme, som lærer os at trænge fremad imod målet, den sejrspris, til hvilken vi er kaldet i Kristus Jesus. Lad tanken om Herrens snarlige komme opmuntre os. Lad dette håb glæde vore hjerter. ... ret

(352)  Vi er på vej hjemad. Han, som elskede os så meget, at han ville dø for os, han har bygget en stad for os. Det ny Jerusalem er vort hvilested. Der bliver ingen sorg i Guds stad, ingen klage, ingen knuste forhåbninger og sårede følelser skal begrædes. Snart skal sorgens dragt ombyttes med bryllupsdragten. Snart skal vi overvære kroningen af vor konge. De, hvis liv er skjult med Kristus, de, som på denne Jord har stridt troens gode strid, skal skinne med Forløserens herlighed i Guds rige. ret

(352)  Det vil ikke vare længe, før vi skal se ham, i hvem vort håb om evigt liv findes. I hans nærværelse vil alle trængsler og lidelser i dette liv blive som intet. ... ret

(352)  Se opad, se opad, og lad stadig din tro forøges. Lad denne tro lede dig ad den snævre sti, som fører gennem Guds stads porte og ind i det store hinsides. Den vidtstrakte, ubegrænsede fremtid af herlighed, som tilhører de forløste. {3VM 3778. 379} ret

næste kapitel