11. december - De frelstes arv

(353)  Da bor mit folk i fredens hjem, i trygge boliger, sorgfri pauluner. - Es 32, 18. ret

(353)  I Bibelen kaldes de frelstes arv »et fædreland«. Hebr 11, 14-16. Der fører den himmelske hyrde sin hjord til de levende vandkilder. Livets træ bærer frugt hver måned, og træets blade tjener til lægedom for folkene. Der findes evigt flydende strømme, der er klare som krystal, og langs deres bredder vokser der træer, som kaster skygge på de stier, som er beredt for Herrens forløste. Store sletter hæver sig mod smukke højdedrag, og Guds bjerge løfter deres stolte tinder. På disse fredelige sletter, langs disse levende strømme, skal Guds folk, som så længe var pilgrimme og vandringsmænd, finde et hjem. ... ret

(353)  »Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre.« »I stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter.« »Og ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, . . . dem driver en lille dreng.« »Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland,« siger Herren. Es 35, 1; 55, 13; 11, 6. 9. {DSS 595} ret

(353)  Da skal mennesket genindsættes i sine tabte kongelige rettigheder, og de laverestående skabninger skal atter anerkende hans herredømme. De vilde bliver blide og de frygtsomme tillidsfulde. {Ud 303. 304} ret

(353)  Smerte kan ikke eksistere i den himmelske atmosfære. Der findes ingen tårer, ingen begravelsesoptog, ingen tegn på sorg. »Der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller skrig; .. . thi det, som var før, er nu forsvundet.« »Ingen indbygger siger: 'Jeg er syg!' Folket der har sin synd forladt.« Åb 21,4; Es 33, 24. {DSS 595} ret

(353)  Da skal livet i Edens have atter leves: livet i have og på mark. »Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd.« Es 65, 21- 22. {Ud 303} ret

næste kapitel