12. december - Edens have bliver genoprettet

(354)  Den, der sejrer, ham vil jeg give at spise af livets træ, som er i Guds paradis. - Åb 2, 7. ret

(354)  Edens have blev på Jorden længe efter, at mennesket var blevet forvist fra dens skønne enemærker. Den faldne menneskehed fik længe lov til at se på uskyldighedens hjem, hvortil adgangen kun spærredes af englevagten. Guds herlighed blev åbenbaret ved porten til Paradiset, hvor keruber holdt vagt. Der kom Adam og hans sønner hen for at tilbede Gud. Der fornyede de deres løfter om lydighed mod den lov, hvis overtrædelse havde forårsaget deres bortvisning fra Edens have. Da uretfærdighedens flodbølge bredte sig over Jorden og menneskenes ondskab bevirkede deres tilintetgørelse ved en vandflod, tog den hånd, der havde plantet Eden, denne have bort fra Jorden. Men ved den endelige genoprettelse, når der kommer »en ny himmel og en ny Jord« (Åb 21, 1), vil den blive genoprettet, endnu herligere prydet end i begyndelsen. ret

(354)  Da skal de, der har holdt Guds bud, indånde udødelig kraft under livets træ, og gennem uendelige tider skal syndfri verdeners beboere i denne dejlige have se et eksempel på Guds fuldkomne skaberværk, uberørt af syndens forbandelse - et eksempel på, hvordan hele Jorden ville være blevet, hvis mennesket havde opfyldt Skaberens herlige plan. {PP 31} ret

(354)   Takket være Kristi soning får Adam nu atter det herredømme, han mistede, tilbage. Ude af sig selv af lykke genser han de træer, som engang var hans glæde - de selv samme træer, hvis frugter han havde plukket i sin uskylds lykkelige dage. Han ser de vinranker, han med egne hænder har værnet om, og de blomster, som han elskede at passe. Han ser, at det er virkelighed, og han forstår, at dette er det genoprettede Eden. {DSS 572} ret

(354)  De genløste, der nu atter får adgang til livets træ i det Eden, som gik tabt for så lang tid siden, vil »vokse op« til det fulde »mål af vækst«, som menneskene havde i deres oprindelige herlighed. De sidste spor af syndens forbandelse vil blive udslettet, og Kristi trofaste børn vil fremtræde i »Herren vor Guds skønhed« (SI 90, 17, eng. bibel) og i ånd, sjæl og legeme genspejle deres Herres fuldkomne billede. O, underfulde forløsning, som der så længe har været talt om, håbet på og tænkt på med ivrig forventning, men som aldrig har været rigtig forstået! {GC 645} ret

næste kapitel