Herren kommer kapitel 348. Fra side 356.     Fra side 356 i den engelske udgave.ren side   tilbage

14. december - Hjemme i det ny Jerusalem

(356)  Men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd. - - Es 65, 18. ret

(356)  Der er det ny Jerusalem, den forherligede nye Jords hovedstad, »en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind i hånden på din Gud«. »Den funklede som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.« »Folkeslagene skal vandre i dens lys og Jordens konger bringe deres herligheder til den.« Herren har sagt: »Jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit folk.« Es 62, 3; Åb 21, 11. 24; Es 65,19.... ret

(356)  »Der skal ingen nat være« i Guds stad. Ingen behøver eller ønsker at hvile. At gøre Guds vilje og prise hans navn medfører ingen træthed. Vi skal altid føle morgenens friskhed, og den skal aldrig få ende. »De trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren skal lyse over dem.« Åb 22, 5. Solens lys bliver erstattet af et lys, som ikke er ubehageligt blændende, men som alligevel langt overgår vor middags sol i klarhed. Guds og Lammets herlighed fylder hele den hellige stad med aldrig svindende lys. De frelste vandrer i den evige dags solløse herlighed. ret

(356)  »Noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet.« Åb 21, 22. Guds folk nyder den forret at have uhindret samvær med Faderen og Sønnen. »Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde.« l Kor 13, 12. Vi ser et spejlbillede af Gud i naturen og i hans handlemåde med menneskene; men da skal vi se ham »ansigt til ansigt«, uden noget skjulende slør imellem ham og os. Vi skal stå foran ham og se hans åsyns herlighed. {DSS 595. 596} ret

(356)  Der skal vi kende, ligesom også vi er kendt. Der skal den kærlighed og medfølelse, som Gud har indpodet i sjælen, finde sit sandeste og skønneste udtryk. Det rene fællesskab med hellige væsener, det harmoniske samvær med de salige engle og med de trofaste fra alle tider, dette hellige fællesskab, som knytter hele den himmelske og den jordiske familie sammen - alt dette hører med til det, vi skal opleve i det hinsidige liv. {Ud 306} ret

næste kapitel