Herren kommer kapitel 349. Fra side 357. Fra side 357 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(357) Og takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset. - Kol 1, 12. ret (357) Løsesummen er betalt og det er muligt for alle at komme til Gud og ved et liv i lydighed at opnå evigt liv. Hvor trist er det derfor ikke, at mennesker vender sig bort fra den evige arv og lever for at pleje deres stolthed, egenkærlighed og pral, og .. . mister den velsignelse, de kunne få både i dette liv og i det tilkommende. De kunne få adgang til de himmelske paladser og som venner af frihed og lighed omgås med Kristus og de himmelske engle, og med Guds fyrster, og alligevel, så utroligt det end lyder, så vender de ryggen til Himmelens herligheder. ret (357) Han, som har skabt alle verdener, tilbyder at elske dem, der tror på hans enbårne Søn som deres personlige frelser, som han elsker sin egen Søn. Allerede her og nu udøses hans barmhjertige nåde over os i så forunderlig en grad. Han har givet menneskene Himmelens lys og majestæt som gave, og med ham har han skænket alle Himmelens velsignelser. Hvor meget han end har lovet os i det tilkommende liv, så overøser han os også med fyrstelige gaver i dette liv, og som dem, der er genstand for hans nåde, så ønsker han, at vi skal glæde os over alt, hvad der kan forædle, udvikle og højne vor karakter. Det er hans hensigt at berede os for de himmelske boliger hisset. ret (357) Men Satan kæmper om menneskesjælene. .. . Han ønsker ikke, at de skal se så meget som et glimt af den fremtidige hæder, de evige herligheder, som er i vente for dem, der skal bo i Himmelen, eller at de skal opleve den erfaring, som giver en forsmag på Himmelens lyksalighed. ... ret (357) De, der tager imod Kristus som deres frelser, »har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer«. ... Kristi mindste discipel kan blive borger i Himmelen, en Guds arving til en uforkrænkelig og uvisnelig arv. O, gid alle ville vælge den himmelske gave og blive en Guds arving til denne arv, hvis testamente er sikret mod at blive tilintetgjort - en uforgængelig verden i arv! O, vælg ikke denne verden, men vælg den bedre arv! Skynd jer, jag frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus! {FE 234. 235} ret |