17. december - Uventet løn

(359)  Enhver skal få igen af Herren, hvad godt han gør. - Ef 6, 8. ret

(359)  Her i livet ser det ofte ud, som om vort arbejde for Gud næsten er frugtesløst. Vore anstrengelser for at gøre godt kan være alvorlige og ihærdige, men alligevel bliver det os måske ikke tilladt at se følgerne deraf. For os kan det se ud, som om anstrengelsen har været til ingen nytte. Men Frelseren forsikrer os, at vort arbejde bliver bemærket i Himmelen, og at lønnen ikke vil udeblive. {ET 378} ret

(359)  Den fattige enke, som gav sine to småmønter til Herrens skatkammer, vidste næppe, hvad hun gjorde. Hendes eksempel på selvopofrelse har virket igen og igen på tusinder af hjerter i ethvert land og til alle tider. Det har tilført Guds skatkammer gaver fra høj og lav, fra rig og fattig. Det har bidraget til at underholde missioner, oprette hospitaler, mætte de sultne, klæde de nøgne, helbrede de syge, og forkynde evangeliet for de fattige. Mange, mange mennesker er blevet velsignet som følge af hendes uselviske handling. Og resultatet af alle disse influenslinier vil hun få lov til at se på Herrens dag. Det samme var tilfældet med Marias kostbare gave til Frelseren. Hvor mange er ikke blevet inspireret til kærlighedstjenester ved tanken om den brudte alabastkrukke! Og hvor vil hun fryde sig, når hun ser alt dette! {6T 310} ret

(359)  »Sandelig siger jeg jer,« sagde Kristus, »hvor som helst i verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.« Frelseren så ud i fremtiden og talte med forvisning om sit evangelium. Det skulle prædikes i hele verden, og så langt som evangeliet nåede ud, skulle Marias gave sprede sin vellugt, og sjælene ville få velsignelse ved hendes impulsive handling. Riger skulle opstå og atter falde; herskeres og erobreres navne ville blive glemt; men hvad denne kvinde gjorde, ville blive udødeliggjort på den hellige histories blade. Til tidernes ende ville denne sønderbrudte alabastkrukke fortælle om Guds rige kærlighed til en falden slægt. {DSM 382} ret

(359)  Enhver indskydelse af Helligånden, som leder mennesker til godhed og til Gud, bliver skrevet i Himmelens bøger, og på Guds dag vil enhver, som har givet sig hen som et redskab for Helligånden, få at se, hvad hans liv har udrettet. {ET 382} ret

næste kapitel