23. december Vort studium i de kommende tidsaldre

(365)  For at han i de kommende tidsaldre kunne vise sin nådes overstrømmende rigdom ved godhed mod os i Kristus Jesus. - Ef 2, 7. ret

(365)  Frelsens videnskab er alle videnskabers videnskab; det er den videnskab, som englene og alle intelligensvæsener i de ufaldne verdener studerer; den videnskab, som optager vor Herre og frelsers opmærksomhed; den videnskab, som kommer ind på de planer, der undfanges i den Eviges sind - »skjult igennem alle tider«; den videnskab, som vil blive Guds genløstes studium i uendelige tider. Det er det højeste studium, mennesker kan give sig af med. Fremfor ethvert andet studium vil det skærpe tanken og højne sjælen. . . . ret

(365)  Genløsningen er et emne, som engle attrår at få indblik i; den vil blive de frelstes videnskab og sang gennem evighedens uendelige tider. Er den ikke værd, at vi nøje grunder over den og studerer på den nu? ... ret

(365)  Studiet af Kristi legemliggørelse, hans soningsoffer og midler tjeneste vil optage den flittige elev, så længe der gives tid, og idet han ser frem til Himmelen med dens uendeligt mange år, udbryder han: »Stor er denne gudsfrygtens hemmelighed!« ret

(365)  I evigheden skal vi lære det, som ville have åbnet vort sind, hvis vi havde taget imod den oplysning, det var muligt for os at få her. Gennem evige tider vil de frelste med hjerte, sind og tunge være beskæftiget med emnerne om genløsningen. De vil få forståelse af de sandheder, som Kristus længtes efter at åbenbare for disciplene, men som de ikke havde tro til at tilegne sig. Gennem evighedernes evigheder vil Kristi fuldkommenhed og herlighed stadig fremtræde i et nyt lys. Den trofaste husholder vil gennem evige tidsaldre tage nyt og gammelt frem af sit forråd. {MLT 360} ret

(365)  Hvis det var muligt for os helt at forstå Gud og hans sandhed, så ville der ikke være mere sandhed at finde frem til, ikke større kundskab og ikke videre udvikling. ... Men priset være Gud, sådan er det ikke. Eftersom Gud er evig og alle visdommens skatte er i ham, så kan vi granske og lære i al evighed, uden nogen sinde at udtømme hans fylde af visdom, godhed og magt. {ST 25. april 1906} ret

næste kapitel