Herren kommer kapitel 358. Fra side 366. Fra side 366 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(366) Over den frelse har profeter grublet og grundet, når de profeterede om den nåde, som skulle blive jer til del. De har grundet over, når den tid ville komme, og hvordan den ville være, som Kristi Ånd i dem viste frem til, når den forud vidnede om Kristi lidelser og al den herlighed, som skulle følge derefter. ... Noget, som engle attrår at få indblik i. - 1 Pet 1, 10-12. ret (366) I dette liv kan vi kun fatte ganske lidt af det emne, som hedder genløsningen. Med vor begrænsede opfattelsesevne kan vi bestræbe os alvorligt på at forestille os den skam og den herlighed, det liv og den død og den retfærdighed og den barmhjertighed, som mødes i korset; men selvom vi anstrenger os til det yderste, kan vi ikke fatte den fulde betydning deraf. Den frelsende kærligheds længde, bredde, dybde og højde fatter vi kun lidt af. Frelsesplanen vil ikke engang blive forstået helt, når de genløste ser, som de selv ses, og kender, som de selv bliver kendt. Men igennem evigheden vil der til stadighed åbenbare sig nye sandheder for det undrende og taknemmelige sind. Skønt Jordens sorger, smerter og fristelser er forbi og årsagen fjernet, vil Guds folk stedse have en klar og levende forståelse af, hvad deres frelse har kostet. ... ret (366) Korsets gåde forklarer alle andre gåder. I det lys, som udstrømmer fra Golgata, bliver de egenskaber hos Gud, som har fyldt os med frygt og hellig rædsel, smukke og tiltrækkende. Barmhjertighed, ømhed og faderlig kærlighed ses at være blandet med hellighed, retfærdighed og magt. Når vi ser hans høje trones majestæt, ser vi hans karakter i al dens skønhed, og som aldrig før forstår vi betydningen af det evige navn: Vor Fader. ret (366) Da vil det blive forstået, at han, hvis visdom er uendelig, ikke kunne frelse os på anden måde end ved at ofre sin Søn. Belønningen for dette offer er den glæde, Gud føler ved at befolke Jorden med frelste, hellige, lykkelige og udødelige væsener. Resultatet af Frelserens kamp med mørkets magter er de frelstes glæde, som i al evighed tjener til Guds ære. Og så stor værdi har sjælen, at Faderen er tilfreds med den pris, han har måttet betale, og også Kristus, som ser frugterne af sit grænseløse offer, er tilfreds. {DSS 575. 576} ret (366) Den frelste skare vil i al evighed være hans største ære. {3SP 261} ret |