Herren kommer kapitel 360. Fra side 368. Fra side 368 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(368) Så siger Herren: '" Det var mig, som dannede Jorden og skabte mennesket på den; mine hænder udspændte himlen, og jeg opbød al dens hær. - Es 45,11- 12. ret (368) Mange synes at være af den mening, at denne verden og de himmelske boliger udgør Guds univers. Men det er ikke tilfældet. {7BC 990} ret (368) Gud har utallige verdener, som er lydige mod hans lov. Disse verdener styres med henblik på Skaberens ære. Idet beboerne af disse verdener ser den høje pris, der blev betalt for at forløse mennesket, fyldes de af forundring. {RH 25. sept. 1900} ret (368) Herren har ladet mig se andre verdener. Vinger blev mig givet, og en engel ledsagede mig fra staden til et sted, der var lyst og herligt. Græsset på dette sted var levende grønt, og fuglene der kvidrede en yndig sang. Stedets beboere var af alle forskellige størrelser; de var ædle, majestætiske og yndige. De havde Jesu udtrykte billede, og deres ansigter lyste af en hellig glæde - et udtryk for den frihed og lykke, som rådede der. ret (368) Jeg spurgte en af dem, hvorfor de var så meget yndigere end menneskene på Jorden. Svaret var: »Vi har levet i streng lydighed mod Guds bud og er ikke faldet ved ulydighed således som de, der bor på Jorden.« Jeg så to træer; det ene lignede meget livets træ i staden. Frugten på dem begge var det en fryd at skue, men af det ene måtte de ikke spise. De havde magt til at spise af begge træer, men det var dem forbudt at spise af det ene. Min ledsagende engel sagde da til mig: »Ingen på dette sted har smagt af det forbudne træ; men hvis de spiste, ville de falde.« ret (368) Jeg blev derpå ført hen til en verden, som havde syv måner. Der så jeg den fromme Enok, som var blevet forvandlet. . . . jeg spurgte ham, om dette var det sted, han blev ført hen til fra Jorden. Han sagde: »Det er det ikke; staden er mit hjem, og jeg er kommet for at besøge dette sted.« Han bevægede sig omkring på stedet, som om han var fuldstændig hjemme der. ret (368) Jeg tryglede min ledsagende engel om lov til at blive på dette sted. Jeg kunne ikke udholde den tanke atter at skulle vende tilbage til denne mørkeverden. Engelen sagde: »Du må vende tilbage, og dersom du er tro, vil du sammen med de 144.000 nyde den forret at kunne besøge alle verdener og beskue Guds hænders gerninger.« {BM 51. 52} ret |