31. december - Hvad der venter de frelste i evigheden

(373)  Med et langt liv mætter jeg ham og lader ham skue min frelse! - Sl 91, 16. ret

(373)  Guds frelste får adgang til at studere alle universets skatte. Uhæmmede af dødelighed flyver de utrættet til fjerne verdener - verdener, som blev grebet af sorg ved synet af menneskenes kval og sang af glæde, hver gang en sjæl blev frelst. Med usigelig fryd går Jordens børn ind til den glæde og visdom, som ejes af de væsener, der aldrig har syndet. De bliver delagtige i de skatte af kundskab og indsigt, som er opnået af dem, der gennem tidsaldrene har gransket Guds hænders værk. Med ufordunklede øjne iagttager de skabningens herlighed - sole og stjerner og systemer, som alle i lovmæssig orden kredser omkring Guds trone. På hver ting, fra den mindste til den største, er Skaberens navn skrevet, og de afspejler alle hans vældige magt. ret

(373)  Efterhånden som evighedens år henrinder, bringer de endnu rigere og herligere åbenbaringer om Gud og Kristus. Med indsigten vokser også kærligheden, ærbødigheden og lykken. Jo mere menneskene lærer om Gud, des større bliver deres beundring for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens rigdomme og fortæller dem om de store bedrifter, som blev udført i den store strid med Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med endnu større hengivenhed for ham, og med endnu større fryd slår de guldharperne. Og titusinde titusinder og tusinde tusinder af stemmer forener sig i lovsang. ret

(373)  »Og enhver skabning i Himmelen og på Jorden og under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg sige: 'Ham, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris og ære og magt i evighedernes evigheder.'« Åb 5, 13. ret

(373)  Den store strid er endt. Der findes ikke længere synd og syndere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem hele det umådelige skaberværk. Fra ham, som skabte alt, udstrømmer der liv og lys og glæde til alle verdener I det uendelige rum. Alt, fra det mindste atom til den største verden, fra besjælet til ubesjælet, erklærer i utilsløret skønhed og fuldkommen fryd, at Gud er kærlighed. {DSS 597} ret