| Herren kommer kapitel 4. Fra side 12. Fra side 12 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(12) Han, som vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart!« - Amen! Kom, Herre Jesus! - Åb 22,20. ret (12) I alle tidsaldre har Herrens genkomst været hans sande efterfølgeres håb. Frelserens afskedsløfte på Oliebjerget, om at han ville komme igen, oplyste hans disciples fremtid og fyldte deres hjerte med en glæde og et håb, som ingen sorg kunne kvæle og ingen prøvelse udslukke. I lidelser og forfølgelse var »den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst« det »salige håb«. Da de kristne tessalonikere med sorg i hjertet begravede deres kære, som havde håbet at opleve Herrens genkomst, henviste Paulus, deres lærer, dem til den opstandelse, som skal finde sted ved Herrens genkomst. Så skal de døde i Kristus opstå, og de skal sammen med de levende bortrykkes i skyerne for at møde Herren i luften. »Og så,« sagde han, »skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!« 1 Tess 4,16-18. ret (12) Fra fangekældrene, fra bålene og fra skafotterne, hvor hellige og martyrer vidnede om sandheden, lyder gennem århundreder de ord, der gav udtryk for deres tro og håb. Fordi de »stolede på Kristi personlige opstandelse og derfor også på deres egen opstandelse ved Kristi genkomst«, siger en af disse kristne, »foragtede de døden og stod over den«. - Daniel T. Taylor: The Reign of Christ on Earth or The Voice of the Church in All Ages) p. 33. De var villige til at gå i graven for at kunne »opstå i frihed«. Samme) p. 54. De ventede på, at »Frelseren skulle komme fra Himmelen i skyerne med sin Faders herlighed« og »bringe de retfærdige rigets tider«. Valdeserne havde den samme tro. - Samme) s. 129-132. Wyclif længtes efter Frelserens genkomst, som han betragtede som menighedens håb. - Samme) s. 132-134. {DSS 268. 269} ret (12) På klippeøen Patmos hører den højt elskede discipel dette løfte: »ja, jeg kommer snart!« Og hans længselsfulde svar er menighedens evige bøn på dens lange pilgrimsfærd: »Amen. Kom, Herre Jesus!« Åb 22,20. {DSS 268} ret |