10. februar - Ransag dig selv

(49)  Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers står I ikke prøve. - 2 Kor 13,5. ret

(49)  Intet er mere forræderisk end syndens bedragelighed. Det er denne verdens Gud, som lokker, forblinder og ødelægger. Satan kommer ikke med alle sine fristelser på en gang. Han forklæder disse fristelser med et skin af noget godt. Besnærede sjæle tager et skridt og er så beredtfor det næste. ret

(49)  O, hvor Satan er på lur for at se, om man villigt tager hans lokkemad, og om sjæle vil vandre på netop de veje, han har beredt! ret

(49)  Det er nødvendigt, at man nøje ransager sig selv, og i lyset af Guds ord nøje undersøger, om ens hjerte er sundt eller om det er råddent. Spørg dig selv: »Er jeg fornyet i Kristus, eller har jeg endnu det kedelige hjerte, kun iklædt en ydre pæn klædning?« Fremstil dig ligesom for Guds domstol og undersøg i Guds lys, om der findes nogen hemmelig synd, nogen uretfærdighed, nogen afgud, som du ikke har givet afkald på. Bed som du aldrig har bedt tidligere, at du ikke må blive fanget i Satans snarer, at ikke nogen dårlig, ligegyldig og hensynsløs ånd må få magt over dig. ret

(49)  En af de synder, der udgør et af de sidste dages tegn, er, at de, som bekender sig til at være kristne, elsker vellyst mere, end de elsker Gud. Vær ærlig over for dig selv. Ransag dig selv omhyggeligt. Hvor få er i stand til efter en grundig ransagelse at skue op til himmelen og sige: ret

(49)  »Jeg elsker ikke vellyst mere end jeg elsker Gud.« Hvor få er i stand til at sige: »Jeg er død for verden. Mit liv er skjult med Kristus i Gud, og når han, som er mit liv, åbenbares, skal jeg åbenbares med ham i herlighed.« ret

(49)  Guds kærlighed og nåde! O, dyrebare nåde, mere værd end fint guld! Den forædler og ophøjer ånden mere end noget andet kan gøre det. Den vender hjerte og sind mod Himmelen. Medens vore omgivelser måske er optagne af verdslig forfængelighed, dårskab og fornøjelse, er vor forbindelse med Himmelen, hvorfra vi forventer Frelseren; sjælen higer efter Gud for at finde tilgivelse og fred, retfærdighed og sand hellighed. Samfund med Gud og en higen efter de ting, som er oventil, forvandler sjælen til lighed med Kristus.

{BU 41-42} ret

næste kapitel