15. februar - Kloge eller uforstandige

(54)  Da skal det være med Himmeriget som med ti jomfruer, der tog deres lamper og gik ud for at gå brudgommen i møde. De fem af dem var uforstandige, og de fem kloge. - Matt 25, 1-2 ret

(54)  Vi må ikke slå os til ro med den tanke, at fordi vi er medlemmer af menigheden, så er vi frelst, skønt vi ikke giver noget bevis for, at vi er blevet ligedannede med Kristi billede, og medens vi holder fast på vore gamle vaner og væver vor klædning med tråde fra verdens begreber og skikke. ... ret

(54)   De ti jomfruer våger ved verdenshistoriens aften. Alle hævder at være kristne. Alle har fået et kald, et navn, en lampe, og alle påstår, at de udfører Guds gerning. Alle venter tilsyneladende på hans komme. Men de fem mangler noget. De fem vil blive overraskede, forfærdede, og stå uden for bryllupssalen. {RH 31. okt.1899} ret

(54)  Vi bliver omtalt enten som kloge eller som uforstandige jomfruer. Der er mange, som ikke vil blive ved Jesu fødder og lære af ham. De kender ikke hans veje, de er ikke forberedt på hans komme. De har givet det udseende af, at de venter på deres Herre. De har ikke våget og bedt med en tro, som er virksom i kærlighed og renser sjælen. De har levet et liv i sorgløshed. De har hørt og Indrømmet sandheden, men de har ikke ført den ud i livet. Nådens olie giver ikke deres lamper næring, og de er ikke rede til at gå ind til Lammets bryllupsmåltid. {RH 31. okt. 1899} ret

(54)  Vær ikke som de uforstandige jomfruer, der tog det for givet, at de havde del i Guds løfter, skønt de ikke fulgte Kristi befalinger. Kristus lærer os, at bekendelse intet er. »Hvis nogen vil gå i mit spor,« siger han, »skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.« ... ret

(54)  Når vi består prøven under Guds lutrende renselsesproces, når ildovnen fortærer slaggerne og det fine guld i den rensede karakter kommer til syne, må vi dog stadig sige med Paulus: »Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager derefter. . . . Et gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus.« {RH 31. okt. 1899} ret

næste kapitel