Herren kommer kapitel 50. Fra side 58. Fra side 58 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(58) Alle tings ende er nær; vær derfor besindige og ædru, så I kan bede. - l Pet 4, 7. ret (58) Tror du, at alle tings ende er nær, og at begivenhederne i denne Jords historie hurtigt er ved at blive afsluttet? Vis så din tro i dine gerninger! En mand vil vise al den tro, han har. Nogle mener, at de har en god portion tro, men hvis de har nogen tro, så er den død, for den bliver ikke bevist i gerninger. »Troen, hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.« Kun få er i besiddelse af den sande tro, som er virksom i kærlighed og renser sjælen. Men alle, som agtes værdige til det evige liv, må være moralsk skikkede til det. »I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.« Dette er, hvad du har at gøre. ... ret (58) Du må have den erfaring, hvor selvet dør og du lever for Gud. »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd.« Selvet skal ikke føjes. Stolthed, egenkærlighed, havesyge, begærlighed, kærlighed til verden, had, mistænksomhed, skinsyge, ond mistanke - alt skal undertrykkes og ofres for bestandig. Når Kristus kommer, bliver det ikke for at rette på disse synder og gøre dig moralsk skikket for Himmelen. Denne beredelse må være gjort, før han kommer. Vi bør tænke på, grunde over, og alvorligt spørge: Hvad skal vi gøre for at blive frelst? Hvordan skal vort liv være for at kunne stå prøve for Gud? ret (58) Når du bliver fristet til at knurre, kritisere eller blive irriteret, og du sårer dine omgivelser og dermed dig selv, oh, lad så dette dybtfølte, alvorlige, bekymrede spørgsmål opstige fra hjertedybet: Skal jeg stå dadelfri for Guds trone? Kun de dadelfri vil stå der. Ingen bliver forvandlet til Himmelen, når deres hjerter er fyldt med verdens skarn. Enhver fejl ved den moralske karakter må først være rettet, enhver plet fjernet med Kristi rensende blod, og alle de stygge, uelskværdige karaktertræk besejret. {1T 704. 705} ret |