Herren kommer kapitel 52. Fra side 60. Fra side 60 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(60) Jeg ved, at efter min bortgang skal der iblandt jer komme glubske ulve, som ikke vil spare hjorden. Og af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig. - Ap G. 20, 29-30. ret (60) Gud har ikke forbigået sit folk og udvalgt en enkelt mand her og en anden der som de eneste, der er værdige til at blive betroet hans sandhed. Han giver ikke en enkelt mand nyt lys, som er i strid med samfundets grundfæstede tro. Under enhver reform er der opstået mænd, som er fremkommet med en sådan påstand. ... ret (60) Nogen antager en eller anden ny og original ide, som ikke synes at være i strid med sandheden. Han.. . dvæler ved den, indtil den forekommer ham at være skøn og vigtig, for Satan har magt til at frembringe dette falske udseende. Til sidst bliver den det alt opslugende emne, det ene store punkt, omkring hvilket alle ting drejer sig; og sandheden udryddes af hjertet. ... ret (60) Som et Kristi sendebud formaner jeg jer til at tage jer i agt for disse sidespørgsmål, der leder sindet bort fra sandheden. Vildfarelse er aldrig uskyldig. Den vil aldrig helliggøre, men bringer altid forvirring og splid. ... ret (60) Der er tusind forklædte fristelser beredt for dem, der har sandhedens lys, og det eneste sikre for enhver af os er, at vi ikke tager imod nogen ny lære, nogen ny udlæggelse af Skriften, uden først at lægge den frem for brødre, som har erfaring. Fremlæg den for dem i en ydmyg, lærvillig ånd og under alvorlig bøn; og hvis de ikke ser noget lys deri, så bøj jer for deres skøn. ... ret (60) Satan er uophørligt i virksomhed; kun få har nogen forestilling om hans aktivitet og list. Guds folk må være beredt til at modståden træske fjende. Det er denne modstand, Satan gruer for. Han ret (60) kender begrænsningen af sin magt bedre, end vi gør, og ved, hvor let han kan besejres, dersom vi møder ham og står ham imod. Ved guddommelig styrke er den svageste hellige mere end jævnbyrdig med Satan og alle hans engle, og skulle det komme til en prøve, ville han være i stand til at bevise sin overlegne magt. Derfor er Satans trin lydløse, hans bevægelser snigende og hans våben skjulte. Han vover ikke at vise sig åbenlyst, for at han ikke skal vække en Kristens slumrende kræfter og drive ham til Gud i bøn. {2VM 87-89} ret |