26. februar - Gennem portene til himmelen

(65)  I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, ... thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag - Hebr 11, 5. ret

(65)  Vi lever i en ond tid. ... Fordi lovløsheden tager overhånd, bliver kærligheden kold hos de fleste. Enok vandrede med Gud i tre hundrede år. Nu synes man at lægge tidens korthed til grund for at søge retfærdighed. Skulle det være nødvendigt at fremholde rædslerne på Herrens dag for at tvinge os til at handle ret? Vi har eksemplet med Enok. Han vandrede med Gud i tre hundrede år. Han levede i en fordærvet tid, hvor umoral florerede overalt, og alligevel øvede han sig i gudsfrygt og i at elske renhed. Hans samtaler drejede sig om himmelske ting, han øvede sig i at tænke i disse baner, og han bar præg af det guddommelige. ... ret

(65)  Enok blev ligesom vi udsat for fristelser. Hans omgivelser var ikke mere venligt stemte over for retfærdighed, end vore er det. Selve luften, han indåndede, var besmittet af synd og umoral, ligesom det er for vores vedkommende. Alligevel levede han et helligt liv. Han var u tilsmudset af de herskende synder i hans samtid. Også vi kan holde os rene og ubesmittede. Han var et forbillede på de hellige, som lever i de sidste dages farer og umoral. Han blev forvandlet som følge af sin trofaste lydighed mod Gud. De trofaste, som lever og bliver tilbage, vil også blive forvandlede. {2T 121. 122} ret

(65)  »Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud.« I tre hundrede år havde Enok søgt at blive ren af hjertet for at kunne være i harmoni med Himmelen. I tre århundreder havde han vandret med Gud. Dag for dag længtes han efter en nærmere forbindelse, og tilknytningen var blevet stadig stærkere, indtil Gud tog ham til sig. Han havde stået på tærskelen til den evige verden med kun et skridt mellem sig og de saliges land, og nu åbnedes portene. Vandringen med Gud, der så længe var foregået på Jorden, fortsattes, og han gik gennem den hellige stads porte som det første menneske. ... ret

(65)  Til et lignende samfund med Gud kalder han os i dag. De, der bliver løskøbt ud af menneskeslægten ved Herrens andet komme, må ligesom Enok have en hellig karakter. {8T 331} ret

næste kapitel