Herren Kommer kapitel 62. Fra side 70.     Fra side 70 i den engelske udgave.ren side   tilbage

3. marts - Et helt nyt liv

(70)  Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd.I må fødes på ny. Joh 3,5-7. ret

(70)  Den, som forsøger at nå Himmelen ved at bestræbe sig på at holde loven, forsøger det umulige. Der findes ingen tryghed for den, som kun har en lovmæssig religion, en form for gudfrygtighed. En kristens liv er ikke en omdannelse eller en forbedring af det gamle, men en forvandling af naturen. Vort eget jeg og synden må dø og et helt nyt liv vokse frem. Denne forvandling kan kun ske ved Helligåndens virken. ret

(70)  Et menneske er måske ikke i stand til nøjagtigt at angive tid eller sted eller til at spore alle de omstændigheder, der står i forbindelse med dets omvendelse, men dette er ikke noget bevis for, at det ikke er omvendt. Ved en kraft, der er lige så usynlig som vinden, indvirker Kristus bestandig på hjertet. Lidt efter lidt, og måske uden at den modtagende aner det, øves der en indflydelse, som tjener til at drage sjælen til Kristus. ... Og pludselig, idet Ånden taler mere direkte til en, overgiver sjælen sig med glæde til Jesus. Dette kaldes af mange for pludselig omvendelse, men det er en følge af Guds Ånds dragelse gennem lang tid - en tålmodig og langvarig proces. ret

(70)  Skønt vinden i sig selv er usynlig, frembringer den virkninger, som kan ses og mærkes. Således åbenbarer Åndens gerning i sjælen sig i enhver handling hos det menneske, der har følt dens frelsende kraft. Når Guds Ånd tager hjertet i besiddelse, forvandler den livet. Syndige tanker fordrives, man giver afkald på onde gerninger; kærlighed, ydmyghed og fred træder i stedet for vrede, misundelse og strid. Glæde erstatter sorg, og ansigtet kommer til at lyse af det himmelske lys. Ingen ser den hånd, der løfter byrden, eller skuer det lys, som daler ned fra de himmelske boliger. Velsignelsen kommer, når sjælen i tro overgiver sig til Gud. Så skaber den magt, som intet menneskeøje kan se, en ny skabning i Guds billede. ret

(70)  Det er umuligt for dødelige mennesker at fatte genløsningens værk. Den er et mysterium, som overgår menneskelig forstand, med den, som går over fra døden til livet, forstår, at den er en guddommelig virkelighed. Her kan vi lære begyndelsen til genløsningen at kende gennem en personlig erfaring. Virkningerne heraf varer til evige tider. {DSM 108, 109} ret

næste kapitel