Herren Kommer kapitel 63. Fra side 71.     Fra side 71 i den engelske udgave.ren side   tilbage

4. marts - Det vigtigste i livet

(71)  Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. - Matt 6,33. ret

(71)  Dette er det første store mål: Himmeriget, Kristi retfærdighed. Alle andre mål, man ønsker at nå, bør komme i anden række. ret

(71)  Satan vil fremstille vejen til hellighed som besværlig, medens vejen til verdens glæder er bestrøet med blomster. Fristeren vil med uægte, forskønnede farver gøre verden med dens fornøjelser tiltrækkende for dig. Forfængelighed er et af de stærkeste karaktertræk i vor fordærvede natur, og han ved, at han med held kan appellere til forfængeligheden. Han vil lade sine medarbejdere smigre dig. Du kan blive rost, hvilket vil nære din forfængelighed og fremkalde hovmod og selvfølelse, og du vil tænke; at med sådanne fortrin og tiltrækkende egenskaber vil det virkelig være meget beklageligt, om du skulle drage bort fra verden og skille dig ud og blive en kristen. . . . Men tænk på, at de jordiske glæder får en ende, og at du skal høste det, du sår. Er tiltrækkende egenskaber, færdigheder og talenter for værdifulde at vie til Gud, som har skabt dig og våger over dig hvert øjeblik? Er dine kvalifikationer for gode til at overgive til Gud? ret

(71)  De unge påstår, at de trænger til noget, der kan oplive og adsprede sindet. Jeg så, at flid er en fornøjelse og et nyttigt liv en tilfredsstillelse. Men nogle ivrer stadig for, at de må have noget, . . . som deres sind kan være beskæftiget med, for at de skal kunne slappe af og friske op under bekymringerne og det trættende arbejde. Det, der tiltrænges, er det kristne håb. Den troende vil finde trøst i religionen, en sikker vejleder til den sande lykkes kildespring. De unge burde studere Guds ord og hengive sig til betragtning og bøn, og de vil opdage, at deres sparsomme øjeblikke ikke kan blive bedre anvendt. ret

(71)  Unge venner! I skulle tage tid til at undersøge, om I står i Guds kærlighed. Stræb efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig. {1T 502, 503} ret

(71)  Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Lad det være det første og det sidste. Søg alvorligt at kende ham, som det er det evige liv at kende ret. Kristus og hans retfærdighed betyder sjælens frelse. {FE 484} ret

næste kapitel