6. marts - Kristus den eneste frelser

(73)  Han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. - Kol 1,13-14. ret

(73)  Lige meget hvem du er og hvordan dit liv har været, så kan du kun blive frelst på den måde, Gud har bestemt det. Du må angre, du må falde hjælpeløst på klippen Kristus Jesus. Du må føle dit behov for en læge og for det eneste lægemiddel mod synd, som er Kristi blod. Dette lægemiddel kan kun fås ved omvendelse til Gud og tro på Herren Jesus Kristus. Kristi blod gavner kun dem, der føler deres behov for dets rensende kraft. ret

(73)  Hvilken umådelig kærlighed og nedladelse var det ikke, at Kristus ville påtage sig at genløse os, skønt vi ikke havde noget krav på Guds barmhjertighed! Men vor store læge kræver af enhver sjæl, at den overgiver sig uden forbehold. Vi må aldrig ordinere i vort eget tilfælde. Kristus må overtage hele behandlingen af vor vilje og vor handling. ret

(73)  Måske smigrer vi os med, ... at vi har haft en god moralsk karakter og ikke behøver at ydmyge os for Gud som den almindelige synder. Men vi må finde os i at gå ind til livet på samme måde som den største synder. Vi må give afkald på vor egen retfærdighed og bede om, at Kristi retfærdighed må blive os tilregnet. Vi må forlade os helt på Kristus som vor styrke. Selvet må dø. Vi må erkende, at alt, hvad vi har, skyldes Guds overstrømmende rige nåde. Lad os sige af ganske hjerte: »Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din miskundheds og trofastheds skyld!« ret

(73)  Ægte tro efterfølges af kærlighed, og kærlighed af lydighed. Alle den omvendtes kræfter og lidenskaber underlægges Kristi herredømme. Hans Ånd er en genskabende kraft, og alle, som vil tage imod den, forvandler den efter det guddommelige billede. ret

(73)  »Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd.« Han erkender, at han er købt med Kristi blod og bundet af de højtideligste løfter om at ære Gud i sit legeme og i sin ånd, som hører Gud til. Lysten til synd og kærligheden til selvet bliver undertrykket. Han spørger hver dag: »Hvorledes skal jeg gengælde Herren alle hans velgerninger mod mig?« »Hvad skal jeg gøre, Herre?« {5T 218-220} ret

næste kapitel