9. marts - Større kundskab om Gud

(76)  Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus. - Joh 17,3. ret

(76)  Kun ved at lære Gud at kende her kan vi berede os til at møde ham, når han kommer. ... Men mange, som bekender sig til at tro på Kristus, kender ikke Gud. De har blot en overfladisk religion. De elsker ikke Gud, de studerer ikke hans karakter, og derfor ved de ikke, hvordan de skal forlade sig på ham, og hvordan de skal se og leve. De ved ikke, hvad fredfyldt kærlighed er, eller hvad det vil sige at vandre i tro. ... De forstår ikke, at det er deres pligt at modtage for at kunne give til andre. ret

(76)  Verden med al sin visdom kender ikke Gud. Mange har holdt glimrende taler om ham, men deres ræsonnementer fører ikke mennesker nærmere til Gud, fordi de ikke selv står i levende forbindelse med ham. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer. Deres kundskab om Gud er ufuldstændig. {RH 3. febr. 1903} ret

(76)  Vi kan ikke ved forskning finde Gud, men han har åbenbaret sig i sin Søn, som er en afglans af Faderens herlighed og hans væsens udtrykte billede. Hvis vi ønsker at få kundskab om Gud, må vi blive Kristus lignende. ... Den troende vil få en klarere og dybere forståelse af Gud ved at leve et rent liv i troen på Kristus som en personlig frelser. {YI 22. marts 1900} ret

(76)  Kristus er en fuldstændig åbenbaring af Gud. »Ingen har nogen sinde set Gud,« siger han; »den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.« Det er kun ved at kende Kristus, at vi kan kende Gud. Og idet vi beskuer ham, bliver vi forvandlede efter hans billede og beredte til at møde ham, når han kommer. ret

(76)  Nu er det tid at berede sig for Herrens komme. Vi kan ikke blive rede til at møde ham på et øjeblik. Beredelsen for denne højtidelige begivenhed kræver alvorlig anstrengelse og årvågen forventning. Således bliver Gud æret af sine børn. Under livets travlhed vil man høre dem tale opmuntrende og inspirere til håb og tro. Alt, hvad de har og er, er viet til tjeneste for Mesteren. Således bereder de sig til at møde deres Herre. Og når han kommer, vil de råbe med fryd: »Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os. ... Lad os juble og glæde os over hans frelse.« {RH 3. febr. 1903} ret

næste kapitel