Herren kommer kapitel 73. Fra side 81. Fra side 81 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(81) I elskede! Jeg formaner jer som fremmede og udlændinge: hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen. - 1 Pet 2,11. ret (81) Mange betragter denne tekst blot som en advarsel mod umoral, men den har en dybere mening. Den forbyder enhver skadelig tilfredsstillelse af appetit og lidenskab. En fordærvet appetit bliver en lyst, som fører krig imod sjælen. Appetitten blev givet os i en god hensigt, og ikke for at blive en tjener til død ved at blive fordærvet og dermed udarte til en lyst, som fører krig imod sjælen. Peters formaning er en meget direkte og kraftig advarsel mod brugen af stimulanser og narkotika under enhver form. Disse nydelsesmidler kan udmærket henregnes til de lyster, som øver en skadelig indflydelse på den moralske karakter. {CTBH 54} ret (81) Ingen, der bekender sig til gudsfrygt, må være ligegyldige med hensyn til legemets sundhedstilstand og smigre sig med, at umådehold ikke er synd og ikke vil påvirke åndeligheden. Der består en nær forbindelse mellem den legemlige og åndelige natur. Idealet for retskaffenhed højnes eller sænkes i forhold til de fysiske vaner. Overdreven nydelse af god mad vil skabe en sygelig moral. Og er maden ikke af sundeste kvalitet, vil virkningen være endnu skadeligere. En levevis, som ikke bidrager til, at den menneskelige organisme fungerer sundt, forringer de ædle åndsevner. ... Eftergivenhed for appetitten styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem herredømmet over de åndelige og sjælelige kræfter. {CH 67} ret (81) Hvor stærk fristelsen er til at føje appetitten, forstår vi kun ved at betragte den ubeskrivelige angst, vor forløser følte under den lange faste i ørkenen. Han vidste, at tilfredsstillelsen af en fordærvet appetit ville svække menneskenes fatteevne i den grad, at de til sidst ikke ville være i stand til at forstå hellige og åndelige ting. . . . Når fristelsen til at føje appetitten havde så stor magt over menneskeslægten, at Guds Søn, på menneskenes vegne, måtte faste i næsten seks uger for at kunne frigøre sig af dens greb, hvilken stor opgave er der ikke lagt hen til enhver kristen! Men uanset hvor intens kampen måtte være, så kan vi blive sejrvindere. Ved hjælp af guddommelig kraft kunne Jesus modstå de frygteligste fristelser, som Satan kunne finde på. Også vi kan sejre i denne kamp mod det onde ved hjælp af den samme guddommelige kraft. Og til sidst skal vi bære sejrskransen i Guds rige. {RV 135} ret |