Herren kommer kapitel 75. Fra side 83. Fra side 83 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(83) Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed! - 1 Tim 4,12. ret (83) Jesus, Himmelens majestæt, har givet de unge et eksempel. Han sled for det daglige brød i værkstedet i Nazaret. Han var sine forældre underdanig og søgte ikke at være herre over sin egen tid eller at følge sin egen vilje. Ved et liv i behagelig nydelse kan den unge aldrig rigtig opnå at udmærke sig som mand eller som kristen. Gud lover os ikke behagelighed, ære eller rigdom i tjenesten for ham, men han forsikrer os om, at vi vil få alle de velsignelser, vi har brug for, »tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv«. Kristus godkender intet mindre end en' fuldstændig overgivelse til at tjene ham. Det er den lektie, som hver eneste af os må lære. ... ret (83) Vi har tydelige eksempler på, hvordan faste religiøse principper besidder en bevarende kraft. .. . Den gabende løvekule kunne ikke afholde Daniel fra at bede hver dag, og den gloende ovn kunne ikke tvinge Sjadrak og hans venner til at falde ned for det afgudsbillede, som Nebukadnezar havde stillet op. Unge mænd med faste principper vil hellere sky fornøjelser, trodse lidelser og lade hånt endog om løvekulen og den gloende ovn, end være utro mod Gud. Læg mærke til Josefs karakter. Kyskheden blev udsat for en alvorlig prøve, men sejren var fuldstændig. På ethvert punkt bestod den ædle unge mand prøven. Det samme gode, urokkelige princip viste sig i enhver prøve. Herren var med ham, og hans ord var lov. {5T 42, 43} ret (83) De, der gransker Bibelen, og som rådfører sig med Gud og forlader sig på Kristus, vil blive sat i stand til at handle klogt til alle tider og i alle forhold. Gode principper vil komme til udtryk i det virkelige liv. Lad blot sandheden for vor tid blive godt modtaget og lagt til grund for karakteren, så vil den skabe en urokkelig beslutsomhed, som de fristende fornøjelser, de skiftende moder, de verdenskæres foragt, og hjertets egne krav på at blive føjet, ikke vil have magt til at påvirke. Først må samvittigheden blive oplyst, viljen underkaste sig, og kærlighed til sandhed og retfærdighed råde i sjælen, så vil der fremkomme en karakter, som Himmelen kan anerkende. {5T 43} ret |