18. marts - Sjælens åndedræt

(85)  Bed uden ophør. - 1 Tess 5,17. ret

(85)  Bøn er sjælens åndedræt, vejen til alle velsignelser. Når den angrende sjæl opsender sin bøn, ser Gud dens kampe, bemærker dens strid og ser dens oprigtighed. Han har sin finger på dens puls og noterer sig hvert pulsslag. Ikke en følelse rører sig, ikke en sindsbevægelse ytrer sig, ikke en sorg kaster sin skygge, ikke en synd besmitter, ikke en tanke opstår, og ikke en plan udklækkes, som han ikke er vidende om. Denne sjæl blev købt for en uendelig høj pris og bliver elsket med en kærlighed, som er uforanderlig. ret

(85)  Bøn til den store læge om lægedom for sjælen bringer velsignelse fra Gud. Bøn knytter os til hinanden og til Gud. Bøn bringer Jesus over på vor side og giver den forsagte, bekymrede sjæl ny kraft og ny nåde. ret

(85)  Kristus vor frelser blev fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Han påtog sig den menneskelige natur og fandtes i sin fremtræden som et menneske, hvor hans fornødenheder var et menneskes fornødenheder. Han havde fysiske behov, der skulle tilfredsstilles, og legemlig træthed, der skulle afhjælpes. Det var gennem bøn til sin himmelske Fader, at han blev styrket til pligten og prøverne. Dag for dag gjorde han sin pligt og søgte at frelse sjæle. ... Og han tilbragte hele nætter i bøn for de fristede. ... ret

(85)  De bønnestunder, Frelseren havde om natten oppe i bjergene eller ude i ørkenen, var nødvendige for at forberede ham på de prøver, han skulle igennem de følgende dage. Han følte behovet for at få sjæl og legeme forfrisket og styrket, så han kunne stå Satans fristelser imod; og de, der stræber efter at leve som han, vil føle det samme behov. ... ret

(85)  Han siger: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.« Kristus alene kan få os til at svare, når han siger: »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« Dette betyder, at selvet skal fornægtes hver dag. Kristus kan give os den gode beslutning, viljen til at lide og til at kæmpe Herrens kampe med utrættelig energi. Den svageste kan ved hjælp af Guds nåde få kraft til mere end at sejre. {RH 30. okt. 1900} ret

næste kapitel