21. marts - Rene i hjerte og liv

(88)  Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. - Matt 5,8. ret

(88)  Intet, der besmitter, vil kunne indgå i Guds stad; alle dens beboere vil være blevet rene i hjertet. Hos den, der lærer af Jesus, vil der vise sig en tiltagende afsmag for ligegyldighed i opførsel, usømmelig tale og grove tanker. Når Jesus bor i hjertet, vil tanker og opførsel vidne om renhed og dannelse. ret

(88)   Men Jesu ord har en dybere mening. De sigter ikke blot til renhed i den betydning, verden opfatter renhed: fri for det sanselige, ren for begærlighed, men ren i sjælens lønlige hensigter og bevæggrunde, fri for stolthed og egenkærlig higen, uegennyttig, barnlig. ret

(88)  Kun lige kan vurdere lige. Medmindre man i sit eget liv tilegner sig den selvopofrende kærligheds princip, som er princippet i Guds karakter, kan man ikke kende Gud. ... ret

(88)  Når Kristus kommer i sin herlighed, kan de ugudelige ikke holde ud at se ham. Hans ansigts lys, der er liv for dem, som elsker ham, er døden for de gudløse. .. . Når han åbenbares, vil de bede om at blive skjult for hans ansigt, der døde for at genløse dem. ret

(88)  Men for de hjerter, der er blevet renset ved Helligåndens iboen, er alting forandret. De kan kende Gud. Moses blev skjult i klippehulen, da Herrens herlighed åbenbaredes for ham; og det er, når vi skjuler os i Kristus, at vi skuer Guds kærlighed. ... ret

(88)  Ved tro ser vi ham her, ser ham nu. I vor daglige erfaring ser vi hans godhed og medlidenhed i åbenbarelsen af hans forsyn. Vi erkender ham i hans Søns karakter. . . . De rene af hjertet ser Gud i et nyt og kært forhold som deres genløser, og idet de beskuer det rene og elskelige i hans karakter, længes de efter at genspejle hans billede. De ser ham som en fader, der længes efter at omfavne sin bodfærdige søn, og deres hjerter fyldes med en uudsigelig og forherliget glæde. ... ret

(88)  De rene af hjertet lever ligesom i Guds synlige nærværelse den tid, han tildeler dem her i verden. De vil også se ham ansigt til ansigt i den tilkommende, udødelige tilstand, ligesom tilfældet var med Adam, da han vandrede med Gud og talte med ham i Eden. {MMB 31-34} ret

næste kapitel