3. april - Tilskyndet af kærlighed

(101)  Og dette bud har vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også elske sin broder. - 1 Joh 4, 21. ret

(101)  Kærlighed er grundvolden for sand gudsfrygt. Hvad din bekendelse end måtte være, da er din kærlighed til Gud ikke ægte, medmindre du er besjælet af uegennyttig kærlighed til din broder. . . Når vort eget jeg er smeltet sammen med Kristus, kommer kærligheden af sig selv. En fuldkommen kristen karakter opnås, når vi stadig tilskyndes af en indre trang til at hjælpe og glæde andre, når Himmelens solskin fylder vore hjerter og lyser i vore ansigter. . . ret

(101)  Når vi er forenet med Kristus, er vi forenet med vore medmennesker med kærlighedens gyldne lænke. Så vil vi åbenbare Kristi medlidenhed og barmhjertighed i vort liv. Vi vil ikke vente på, at de nødlidende og de ulykkelige bliver ført til os. Det vil ikke være nødvendigt, at vi bliver opfordret til at have medfølelse med andre i deres sorger. Det vil være lige så naturligt for os at hjælpe de fattige og syge, som det var for Kristus at gå omkring og gøre vel. ret

(101)  Vi ærer Gud ved at løfte de faldne og trøste de sørgende. . . . Hos Gud er der ingen forskel med hensyn til nationalitet, race eller kaste. ... Alle mennesker hører til en familie, for han har skabt dem alle, og han har forløst dem alle. Kristus kom for at nedbryde alle skranker, at åbne alle afdelinger i templet, for at hvert eneste menneske kan have fri adgang til Gud. Hans kærlighed er så vid, så dyb, så omfattende, at den når ud til alle. Den fjerner de stakkels mennesker fra Satans garn, som han har lokket til sig ved sit bedrag. Den fører dem hen til Guds trone, som er omgivet af forjættelsernes regnbue. ... ret

(101)  Kristus søger at ophøje alle, som vil lade sig ophøje til at have samfund med ham, for at vi kan være et med ham, som han er et med Faderen. Han lader os komme i berøring med lidelser og ulykker for at kalde os bort fra vor selvoptagethed, han søger at udvikle sine karakteregenskaber i os: medfølelse, ømhed og kærlighed. ret

(101)  »Hvis du vandrer på mine veje og holder mine forskrifter,« erklærer Herren, »så skal du både råde i mit hus og vogte mine forgårde, og jeg giver dig gang og sæde blandt dem, som står her« (Zak 3, 7), ja, blandt englene, som står om hans trone. Når vi samarbejder med englene i deres gerning på Jorden, forbereder vi os til at være sammen med dem i Himmelen. {2LH 200-202. 205. 206 } ret

næste kapitel