9. april - Guds særlige budskab for vor tid

(107)  Natten lider, dagen er nær. Så lad os da aflægge mørkets gerninger og iføre os lysets våben. - Rom 13, 12. ret

(107)  I en tid som denne bør vi kun have et i tanke, nemlig at anvende alle de midler, Gud har stillet til rådighed, til at indpode sandheden i menneskers hjerter. .., Det er enhver Kristens pligt at gøre sit yderste for at udbrede kendskabet til sandheden. {FE 201} ret

(107)  Gud har ventet længe, og han venter stadig på, at de væsener, som tilhører ham både i kraft af skabelsen og genløsningen, skal høre hans stemme og adlyde ham som hans kære, lydige børn, hvis ønske det er at stå tæt ved hans side og lade hans ansigts lys skinne på dem. Vi skal bringe den tredje engels budskab ud til verden og advare mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, og lede' dem til at træde ind blandt dem, der »holder fast ved Guds bud og troen på Jesus«. Gud har ikke kundgjort os tiden, da dette budskab vil være afsluttet eller når nådetiden er omme. . . . Det er vor pligt at våge, virke og vente, og hvert øjeblik arbejde for menneskesjæle, som er ved at gå fortabt. ... ret

(107)  Nu, netop nu, er det tiden, da vi skal våge, virke og vente. ... Alle tings ende er nær. . .. Herrens Ånd tager det inspirerede ords ret

(107)  sandhed og indprenter den i sjælen, så at de, der bekender sig til at følge Kristus, vil få en ren og hellig glæde, som de vil kunne gøre andre delagtige i. ... ret

(107)  Der er behov for et inderligere, kraftigere og mere indtrængende vidnesbyrd om sandhedens magt, som den kommer til udtryk i den praktiske gudsfrygt hos dem, der bekender sig til at tro på den. {RH 9. okt. 1894} ret

(107)  Vi skal have sandheden indpodet i hjertet og lære andre den, således som den er i Jesus. Verden er inde i en meget alvorlig periode. Mennesker afgør deres evige skæbne. Satan og hans engle pønser ustandselig på at sætte Guds lov ud af kraft og derved trælbinde menneskesjæle i syndens snarer. Mørket, som skjuler Jorden, bliver tættere, men de, der vandrer ydmygt med deres Gud, har intet at frygte. { RH 9. okt.1894} ret

næste kapitel