1. Kapitel - Uafholdenhedens filosofi
1. Oprindelig var mennesket fuldkomment

(13)  Fuldkomment og smukt. - Mennesket kom fra Skaberens hånd som et fuldkomment væsen med en smuk skikkelse. ret

(13)  Mennesket var kronen på Guds skaberværk. Det blev skabt i Guds billede og var bestemt til at være en genspejling af Gud. ret

(13)  Adam var en ædel skabning. Han var højt begavet. Hans vilje var i harmoni med Guds vilje, og hans kærlighed var himmelvendt. Han havde et legeme, som ikke var arvtager til sygdom, og en sjæl, som bar præg af Guddommen. ret

(13)  Han stod for Gud i sin fulde manddomskraft. Alle hans organer og evner var fuldt udviklede og harmonisk afstemte. ret

(13)   Guds forpligtelse til at holde legemet i god stand. - Menneskets skaber har frembragt legemets levende maskineri. Hver eneste af dets funktioner er ordnet på en vidunderlig og indsigtsfuld måde. Og Gud har forpligtet sig til at holde det menneskelige maskineri i god stand, hvis blot mennesket vil lyde hans love og samarbejde med ham. ret

(13)   Pligt til at følge naturens love. - En sund tilværelse forudsætter vækst, og vækst fordrer omhyggeligt hensyn til naturens love, så legemets organer kan bevares sunde og uhæmmede i deres funktioner. ret

(13)   Gud bestemte vore anlæg og tilbøjeligheder. - Vore naturlige anlæg og tilbøjeligheder . . . blev guddommeligt bestemt, og de var rene og hellige, da mennesket fik dem. Det var Guds hensigt, at forstanden skulle styre tilbøjelighederne, og at de skulle tjene til vor lykke. Og når de styres og beherskes af en helliggjort forstand, er de helliget Herren. ret

næste kapitel