3. Ødelægger Guds Tempel

(62)   Ubehagelig, dyr, smudsig. - Brug af tobak er en ubehagelig, dyr og smudsig vane. Kristi lære, som fremhævede renhed, selvfornægtelse og afholdenhed, var en revselse for denne urene vane . . . Er det til Guds ære, når man svækker sine fysiske kræfter, gør hjernen forvirret og hengiver sig til denne narkotiske gift. ret

(62)   Ser gennem blændede vinduer. - Den unge mand, der har gjort sig det til vane at bruge tobak, har smudset hele sit legeme til. Viljen har ikke længere den beredvillighed og styrke, der gjorde ham pålidelig og værdsat, før han begyndte at indtage fjendens gift . . . Hans forstandsevner behøvede ikke at blive svækket. Det var ikke nødvendigt, at han skulle miste den inspiration, der kommer ovenfra. Men når det menneskelige redskab arbejder i fuldkommen harmoni med ødelæggeren og svækker sener og muskler, flydende og faster stoffer i hele den menneskelige organisme, så lammer han det system, i kraft af hvilket forstanden fungerer. Han blænder de vinduer, som han ser igennem. Han ser alt i et forkert lys. ret

(63)   Røgelse for Hans Majestæt Satan. - Når jeg har set mænd, som påstod, at de ejede velsignelsen ved at være fuldstændig helliggjorte, medens de dog var slaver af tobakken og spyttede og forurenede alting omkring dem, har jeg tænkt: Hvordan ville Himlen komme til at se ud, hvis de, der bruger tobak, færdedes der? De læber, som udtalte Jesu dyrebare navn, var smudset til af tobakssovs, og åndedrættet var forurenet af stanken, selv klæderne var besmittede. Den sjæl, som elskede sådan urenhed og holdt af denne giftige atmosfære, måtte også være besmittet. Skiltet var hængt udenpå, og det fortalte, hvad der var indeni. ret

(63)  Mænd, som bekender sig til gudsfrygt, ofrer deres legemer på Satans alter og brænder tobaksrøgelse for Hans Majestæt Satan. Er det for meget sagt? Det må være en eller anden guddom, der ofres til. Men eftersom Gud er hellig og ren og ikke vil modtage noget, der virker besmittende, må han afvise dette kostbare, smudsige, vanhellige offer. Deraf slutter vi, at det er Satan, der får æren. ret

(63)   Piben kontra Himmelen. - Jeg har set mange eksempler på, hvilken magt disse vaner har, En kvinde, jeg kendte, var af sin læge rådet til at ryge som et middel mod astma. Efter alt at dømme havde hun været en nidkær kristen i flere år, men hun blev så forfalden til at ryge, at da hun blev opfordret til at opgive denne usunde, urene vane, afslog hun det fuldstændig. Hun sagde: ¨Hvis det kommer til at stå helt klart for mig, at jeg enten må give afkald på min pibe eller gå glip af Himmelen, så siger jeg `Farvel, Himmel!` Jeg kan ikke opgive min pibe. ¨Denne kvinde udtrykker blot med ord, hvad mange siger med deres handlinger. Gud som er himmelens og jordens skaber, han, som har skabt mennesket og gør krav på hele hjertet, hele ens væsen, underordnes den modbydelige, forurenende plage, tobakken. ret

(64)  Det forbavser de ufaldne verdener, at Kristus bliver vraget for disse nydelsesmidler, som nedbryder sjæl og legeme. ret

(64)   Hindrer forståelsen af forsoningen og de evige ting. - Når vi spiser og drikker sådan, at det nedsætter vore legemlige og åndelige kræfter, eller vi bliver et offer for vaner, der fører til det samme resultat, så vanærer vi Gud, for vi berøver ham den tjeneste, han kræver af os. De, der fremkalder og giver efter for den unaturlige trang til tobak, gør det på bekostning af helbredet. De svækker nervekraften, nedbryder livskraften og ofrer deres intellektuelle styrke. ret

(64)  De, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, men har denne skrækkelige synd lurende ved deres dør, kan ikke få nogen dyb forståelse af forsoningen eller ret vurdere de evige realiteter. Personer, hvis hjerne er omtåget og delvis lammet af narkotika, falder let for fristelse og kan ikke have samfund med Gud. ret

(64)   Hvis Jesus og apostlene var her. - Jakob siger, at visdommen fra det høje er ¨først ren¨. Havde han set sine brødre bruge tobak, mon han da ikke ville have fordømt en sådan vane som ¨jordisk, kødelig, djævelsk¨? ret

(64)  Hvis Peter var her på jorden nu, ville han formane alle, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, til at holde sig fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen. Og Paulus ville opfordre menighederne til at rense sig fra alt, som besmitter legeme og ånd, og gennemføre hellighed i gudsfrygt. Kristus ville jage alle dem ud af helligdommen, som er tilsmudsede af at bruge tobak og gør Guds helligdom uren med deres tobaksånde. Han ville sige det samme til disse kirkegængere, som han sagde til Jøderne: ¨Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkene, men I har gjort det til en røverkule.¨ Og vi vil gerne sige til dem: Jeres vanhellige ofre af udspyttet skråtobak besmitter Guds hus og er en vederstyggelighed for Gud; jeres tilbedelse bliver ikke modtaget, for jeres legeme, som skulle være et tempel for Helligånden, er besmittet. I plyndrer også Guds skatkammer for tusinder af dollars ved at give efter for et unaturligt begær. ret

(65)   Præster, som brugte tobak, ville have lidt døden. - For at præsterne, som varetog den hellige tjeneste, ikke skulle vanhellige helligdommen, havde de fået befaling om at skulle vaske hænder og fødder, før de trådte ind i åbenbaringsteltet for Guds åsyn for at gå i forbøn for Israel. Hvis præsterne var gået ind i helligdommen med munden tilsmudset af tobak, ville de have lidt samme skæbne som Nadab og Abihu. Og dog bøjer bekendende kristne sig for Gud i deres hjem for at holde bøn med munden forurenet af den væmmelige tobak . . . ret

(65)   Tvæt jer. - Mænd, som ved håndspålæggelse er sat til side for at varetage den hellige tjeneste, står ofte på prædikestolen med uren mund, smudsige læber og forpestet ånde efter brug af tobak. De taler til forsamlingen på Kristi vegne. Hvordan kan denne tjeneste være antagelig for en hellig Gud, som krævede, at præsterne i Israel skulle træffe sådanne forberedelser, før de trådte frem for hans åsyn, for at hans ukrænkelige hellighed ikke skulle fortære dem, fordi de havde vanæret ham, ligesom det skete med Nadab og Abihu? ret

(65)  De kan være forvissede om, at Israels store Gud endnu er en Gud, som kræver renlighed. De bekender sig til at tjene Gud, samtidig med at de driver afgudsdyrkelse ved at gøre deres appetit til en gud. Tobakken er deres kære afgud. Alle høje og hellige hensyn må bøje sig for den. De bekender sig til at dyrke Gud, mens de samtidig overtræder det første bud. De har andre guder end Herren. ¨Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!¨ ret

(66)   Han vil ikke ødelægge Guds tempel. - Gud vil, at alle, som tror på ham, skal forstå nødvendigheden af at gøre fremskridt. Enhver betroet evne skal udvikles. Ikke en eneste må tilsidesættes. Som Guds ager og Guds bygning er mennesket under hans opsyn i ordets fulde betydning, og jo bedre han lærer sin skaber at kende, des helligere vil hans liv forekomme ham at være. Han vil ikke komme tobak i sin mund, fordi han ved, at den ødelægger Guds tempel. Han vil ikke drikke vin og spiritus, fordi det ligesom tobakken nedbryder hans organisme. ret

næste kapitel