4. Spild af penge

(66)   Herrens midler bortødsles. - Lysten til tobak er stridslyst. Midler bliver bortødslet, som kunne have været brugt i velgørende øjemed til at klæde de nøgne, give de sultne mad og bringe sandheden til stakkels mennesker, som ikke kender Jesus. Hvordan vil beretningen lyde, når livsregnskabet i Guds bog er gjort op? Da vil det vise sig, at store beløb har været givet ud til tobak og spiritus. I hvad hensigt? For at få et bedre helbred og leve længere? O nej! For bedre at kunne fuldkomme en kristen karakter og blive skikket til at være sammen med hellige engle? O nej! Men for at føje en fordærvet og unaturlig appetit til noget, som forgifter og dræber ikke blot den, der bruger det, men også dem, til hvem han overfører sin arv af sygdom og svaghed. ret

(66)   Alle skal aflægge regnskab. - Millioner af dollars gives ud til stimulanser og narkotika. Alle disse penge tilhører med rette Gud, og de, der således uretmæssigt forbruger betroede midler, vil en dag komme til at aflægge regnskab for, hvordan de har brugt deres Herres penge. ret

(66)   Tobaksforbrugere skulle se på regnskabet. - Har I tænkt over, at I som Guds husholdere har ansvaret for de midler, han har betroet jer? Hvor mange af Herrens penge giver I ud til tobak? Regn efter, hvor meget I har brugt på denne måde i jeres levetid. Hvor stort er det beløb, I har brugt til denne nedbrydende last i sammenligning med, hvad I har givet til hjælp til de fattige og til at udbrede evangeliet? ret

(67)  Intet menneske behøver tobak, men masser af mennesker omkommer af mangel på de midler, som ødes bort til denne last. Har I ikke forvaltet Herrens midler dårligt? Har I ikke gjort jer skyldige i bedrageri over for Gud og jeres medmennesker? Ved I ikke, ¨at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!¨ ret

(67)   Appetitten kontra naturlig hengivenhed og Guds krav. - De, som er slaver af tobakken, vil finde, at deres familie lider af mangel på livets bekvemmeligheder og fornødenheder, og alligevel har de ikke viljekraft nok til at opgive tobakken. Appetittens krav er stærkere end den naturlige hengivenhed. De beherskes af appetitten, som de har tilfælles med dyrene. Kristendommen, ja rent menneskelige anliggender, ville ikke i noget tilfælde blive betænkt, hvis det beroede på dem, der har for vane at bruge tobak og nyde spiritus. Hvis de skulle bruge deres penge på kun den ene af tingene, så ville Guds skatkammer ikke blive suppleret op, men de ville have deres tobak og spiritus. Den, der sværger til tobakken, vil ikke fornægte appetitten for Guds værks skyld. ret

(67)   Går i spidsen med forsagelse, selvopofrelse og afholdenhed. - Den, der hører Jesus Kristus til, og hvis legeme er Helligåndens tempel, vil ikke være slave af den ødelæggende tobaksvane. Hans kræfter tilhører Kristus, der har købt ham på bekostning af sit blod. Hans ejendom er Herrens ejendom. Hvorledes skulle han da kunne være uden skyld, hvis han anvendte de midler, Herren har betroet ham, til tilfredsstillelse af en lyst, som ikke har nogen naturlig berettigelse? ret

(67)  Der ødsles årligt enorme summer på denne nydelse, medens sjæle går fortabt af mangel på livets ord. De, som kalder sig kristne, berøver Gud tiende og gaver, medens de ved at bruge tobak ofrer mere på ødelæggende lysters alter, end de yder til indring af de fattiges nød eller til støtte for Guds sag. De virkelig helliggjorte vil overvinde enhver skadelig lyst. Da vil alle disse unødige udgifter komme Herrens forrådshus til gode, og de kristne vil gå i spidsen, når det gælder forsagelse, selvopofrelse og afholdenhed. Da vil de blive verdens lys. ret

næste kapitel