5. Eksemplets magt

(68)   De ældres eksempel. - Hvor ofte ser man ikke drenge i otte års alderen bruge tobak. Siger man noget til dem, svarer de: ¨Det gør min far, Og når han kan tåle det, kan jeg også.¨ De viser hen til præsten eller lederen af søndagsskolen og siger: ¨Når sådan nogen gode mænd som de kan bruge det, så kan jeg bestemt også.¨ Hvordan kan man vente andet af børnene med de nedarvede tilbøjeligheder, når de voksne viser dem sådan et eksempel? ret

(68)  Almindeligt at bruge tobak. - Har man først tillagt sig denne vane, får den en sådan magt, at det bliver almindeligt at bruge tobak. Et syndigt eksempel sættes for de unge, der skulle befris for enhver tanke om, at det ikke er skadeligt at bruge narkotiske midler. De får ikke noget at vide om tobakkens skadelige virkning på de fysiske, intellektuelle og moralske kræfter . . . ret

(68)  Når en Kristi efterfølger lader sig lede på afveje ved andres indflydelse og følger verdens populære udskejelser, så er han under Satans påvirkning, og hans synd er endog større end de virkelige vantros, de ugudeliges, synd, fordi han toner falsk flag. Hans liv er en selvmodsigelse - - han bekender sig til at være en kristen, men i praksis giver han efter for unaturlige, syndige tilbøjeligheder, som strider imod den renselses- og forædlingsproces, som er en forudsætning for åndelige fortrin . . . ret

(68)  Efter at have indstillet sig på denne vane har de i virkeligheden slået sig sammen med verden. Disse kristne har ingen ret til at bære dette navn, for en kristen er lig Kristus. Når retten sættes og alle skal dømmes efter det, de har gjort her i livet, vil de se, at de ikke har repræsenteret Kristus rigtigt i det daglige liv, og ikke været en duft af liv til liv, men en duft af død til død. De vil have selskab af en talrig skare, der har levet efter deres lyster. Men antallet udskyder ikke overtrædelsen eller mildner dommen for at have nedbrudt hjernens nervekraft og den legemlige sundhed. Alle bliver dømt helt personligt. De skal stå foran Gud og høre deres dom udtalt. ret

(69)   Præster, som ryger. - Hvor mange er der ikke, som står på prædikestolen i Kristi sted og formaner forsamlingen til at lade sig forlige med Gud, og som forkynder frihedens evangelium, men selv er slaver af appetitten og tilsmudsede af tobak. Dag for dag svækker de hjernens nervekraft ved at bruge et væmmeligt narkotisk stof. Og disse mænd bekender sig til at være udsendinge for den hellige Jesus. ret

(69)  Ingen kan være en virkelig retfærdighedens forkynder og samtidig være behersket af sanselige begæringer. Han kan ikke pleje sine vaner med at bruge tobak og samtidig vinde sjæle til at tage standpunkt for sand afholdenhed. Røgskyen fra hans mund har ingen gavnlig virkning på dem, der nyder spiritus. Evangeliets forkyndelse må lyde fra læber, som er utilsmudsede af tobaksrøg. Guds tjenere må vidne om korsets sejre med rene, ubesmittede læber. Vanen med at bruge spiritus, tobak, kaffe og te må overvindes ved Guds forvandlende kraft. Intet urent skal komme ind i Guds rige. ret

(69)  Når præster med deres indflydelse og eksempel støtter denne skadelige vane, hvad kan man så vente af de unge mennesker? Vi må hæve standarden for afholdenhed mere og mere. Vi må tale klart og tydeligt imod nydelsen af stærke drikke og brugen af tobak. ret

(69)   Når lægen bruger tobak. - Mange, der søger hjælp, ødelægger både sjæl og legeme ved brugen af tobak og berusende drikke. Den læge, som er sig sit ansvar bevidst, må over for sådanne patienter påpege årsagen til deres lidelse. Men hvis han selv bruger tobak og berusende drikke, hvad betydning vil hans ord så have? Vil han ikke i bevidstheden om sin egen hengivenhed til disse ting betænke sig på at påpege dette ømme punkt i patientens levevis? Hvorledes kan han overbevise de unge om de skadelige virkninger af det, som han selv bruger? ret

(70)  Hvorledes kan en læge stå for sine medmennesker som et eksempel på renhed og selvbeherskelse, og hvorledes kan han være en virksom arbejder i afholdssagen, når han selv er forfalden til en skadelig vane? Hvorledes kan han på rette måde udføre sit hverv ved de syges og døendes leje, når han ledsages af en modbydelig stank af brændevin eller tobak? ret

(70)  Hvorledes kan han fortjene den tillid, man har til ham som en dygtig læge, når han forstyrrer sine nerver og omtåger sin hjerne ved brugen af narkotiske gifte? Hvor umuligt for ham at have en skarp opfattelsesevne eller at handle punktligt og bestemt! ret

(70)  Dersom han ikke efterlever de love, som råder i hans eget legeme, og dersom han foretrækker egenkærlig nydelse i stedet for legemlig og sjælelig sundhed, beviser han så ikke derved, at han er uskikket til at påtage sig ansvaret for menneskers liv? ret

(70)   Diskvalificeret for ansvaret som far. - Fædre! De gyldne øjeblikke, I bør benytte til at blive nøje kendt med jeres børns temperament og karakter og den bedste måde at behandle dem på, er for kostbare til at blive spildt på skadelige rygevaner eller på at gå og drive ved skænkestuen. ret

(70)  Nydelsen af disse giftige stimulanser diskvalificerer faderen til at opdrage sine børn i Herrens tugt og formaning. De regler, Gud gav israelitterne, gik ud på, at fædrene skulle lære deres børn hans lovs anordninger og lovbud, når de stod op og når de sad ned, når de gik ud og når de kom ind. ret

(70)  Denne anbefaling fra Gud skænker man for lidt opmærksomhed, for Satan har med sine fristelser slavebundet mange fædre til afskyelige vaner og skadelige begæringer. Disse ting har i den grad lammet deres fysiske, intellektuelle og moralske kræfter, at det ikke er muligt for dem at gøre deres pligt over for familien. Deres hjerne er blevet så omtåget af tobakkens og spiritussens bedøvende virkning, at de ikke erkender deres forpligtelse til at opdrage deres børn sådan, at de kan få moralsk styrke til at modstå fristelse, beherske appetitten, stå fast på rettens side, og ikke lade sig påvirke af det onde, men øve en stærk indflydelse til det gode. ret

(71)  Ved syndig eftergivenhed for en fordærvet appetit bringer forældre sig ofte i en tilstand af nervøs irritabilitet eller udmattelse, hvor de ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, ikke styre deres børn på en forstandig måde, og ikke bedømme deres motiver og handlinger ret. De står i fare for at gøre bagateller til bjerge, mens de går let hen over alvorlige synder. En far, som er blevet slave af en sygelig appetit og har ofret den menneskeværdighed, Gud skænkede ham, for at blive tobaksslave, kan ikke lære sine børn at beherske deres appetit og lidenskab. Det er ikke muligt for ham at opdrage dem sådan hverken ved ord eller eksempel. Hvordan kan en far, som har munden fuld af tobak og hvis ånde forgifter luften i stuerne, lære sine sønner afholdenhed og selvbeherskelse? . . . ret

(71)   Holdes ansvarlig for eksempel og indflydelse. - Når man henvender sig til de unge, som begynder at vænne sig til tobak, og fortæller dem om dens skadelige virkning på organismen, forsvarer de sig ofte med at henvise til faderens eksempel eller til visse præster eller gode, fromme menighedsmedlemmer. De siger: ¨Når de ikke tager skade af det, så kan det da heller ikke gøre mig noget. ¨Hvilket regnskab skal mænd, som kalder sig kristne, ikke aflægge for Gud for deres uafholdenhed! Deres eksempel gør det lettere for Satans fristelser at ødelægge de unges sanseevne ved brug af kunstige stimulanser; det forekommer dem ikke så slemt at gøre noget, som respektable menighedsmedlemmer har for vane at gøre. Men der er kun et skridt fra brugen af tobak til forbrug af spiritus, ja, de to laster følges som regel ad. ret

(72)  Tusinder lærer at drikke under en sådan påvirkning. Ofte har de ubevidst taget ved lære af deres egen far. Der må ske en radikal ændring hos familiefædrene, før der kan gøres noget virkeligt for at befri samfundet for alkoholismens uhyre. ret

(72)   Kan ikke hjælpe en dranker. - Tobak og alkohol følges ad som to tvillingesynder. ret

(72)  De, der bruger tobak, kan ikke stille store krav til en, der er forfalden til spiritus. To tredjedele af drankerne her i landet har fået lyst til spiritus ved at bruge tobak. ret

(72)   Tobaksforbrugere i afholdsarbejdet. - De, der bruger tobak, kan ikke udføre et tilfredsstillende arbejde i afholdssagen; de giver sig nok ud for at være afholdsfolk, men de har ikke gennemført det i praksis. Hvordan kan de tale den mand til rette, som ødelægger sin forstand og sit liv med spiritus, når de selv har lommerne fulde af tobak og blot venter på lejlighed til at tygge og ryge og spytte alt det, de har lyst? Hvordan kan de med nogen rimelig konsekvens tale for reformer på det moralske område i sundhedskommissioner og ved afholdsmøder, når de selv ligger under for tobaksstimulansen? Hvis de vil have magt til at påvirke folk til at overvinde trangen til stimulanser, så må de have en ren ånde og rene læber, når de taler. ret

(72)  Hvad magt har den, der er forfalden til at bruge tobak, til at standse alkoholismens fremmarch? Der må ske en revolution på tobaksforbrugets område, før øksen kan lægges ved roden af træet. Kaffe, te, tobak og spirituøse drikke er forskellige trin på kunstige stimulansers stige. ret

næste kapitel