Helse og Livsstil kapitel 26. Fra side 105. Fra side 104 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(105) Eftergivenhed er synd. - Det er ensbetydende med uafholdenhed at give efter for en unaturlig appetit, enten det gælder kaffe, te, tobak eller spiritus, og det strider mod livets og sundhedens love. Ved brugen af disse forbudte ting fremkaldes der en tilstand i organismen, som ikke var Skaberens hensigt. Hvor denne eftergivenhed forekommer hos noget menneske, er det synd . . . Lidelse, sygdom og død er den uundgåelige straf for eftergivenhed. ret (106) Når Helligånden virker iblandt os. - Det alle første og vigtigste er at bøje og blødgøre hjertet ved at fremstille Herren Jesus Kristus som synd offeret, som den synd tilgivende frelser, og gøre evangeliet så let forståeligt som muligt. Når Helligånden virker iblandt os, . . . vil mennesker, som ikke er rede for Kristi komme, blive overbevist . . . Tobaksslaver ofrer deres afgud og drankeren sin brændevin. Det ville de ikke kunne gøre, hvis de ikke ved tro tilegnede sig Guds løfter om syndsforladelse. ret (106) Menneskets store behov. - Kristus gav sit liv for at genløse synderen. Verdens forløser vidste, at eftergivenhed for appetitten medførte fysisk svaghed og svækkelse af opfattelsesevnen, så de hellige og evige realiteter ikke blev forstået. Han vidste, at selvtilfredsstillelse forvrængede moralen, og at menneskets store behov var omvendelse af hjerte, sjæl og sind fra et liv i selvtilfredsstillelse til et liv i selvfornægtelse og selvopofrelse. ret (106) Kan ikke i egen kraft. - Tobaksvanen . . . gør mange mennesker sløve. Hvorfor opgiver du ikke denne vane? Hvorfor ikke stå op og sige: ¨Jeg vil ikke mere trælle for synden og Djævelen:¨ Sig: ¨Jeg vil ikke have med dette giftstof at gøre.¨ Du kan ikke gøre det i egen kraft. Men Kristus siger: ¨Jeg er ved din højre hånd for at hjælpe dig.¨ ret (106) Hvorfor det mislykkes for så mange. - Fristelsen til at føje appetitten er så stærk, at den kun kan overvindes ved den kraft, Gud giver os. For hver eneste fristelse, vi møder, findes der et løfte fra Gud om hjælp til at sejre. Hvorfor bliver da så mange overvundet? Det er, fordi de ikke har lært at sætte deres lid til Gud. De gør ikke brug af de midler, som er stillet til deres rådighed i kampen. Undskyldningerne for at føje en fordærvet appetit har derfor ingen værdi hos Gud. ret (106) Det eneste hjælpemiddel. - Enhver sjæl, der kæmper for at komme bort fra synden for at leve et liv i renhed, vil finde den store kraftkilde i det eneste navn, som er givet mennesket til frelse under himmelen. ¨Om nogen tørster¨ efter hvile og håb og efter befrielse fra syndige tilbøjeligheder, siger Kristus, ¨han komme til mig og drikke.¨ Ap.G. 4,12; Joh. 7,37. Det eneste hjælpemiddel mod last er Kristi nåde og kraft. ret (107) De gode beslutninger, som man tager i egen styrke, gavner intet. Alverdens løfter vil ikke kunne bryde de onde vaners magt. Aldrig vil menneskene blive afholdende i alt, førend deres hjerter fornys ved guddommelig nåde. Vi kan ikke bevare os selv fra synd et eneste øjeblik. Hvert øjeblik er vi afhængige af Gud . . . ret (107) Kristus levede et liv i fuldkommen lydighed mod Guds lov, og i dette er han blevet et eksempel for ethvert menneske. Det liv, han levede i denne verden, skal vi ved hans kraft og under hans ledelse også leve. ret (107) Der kræves fuldkommen lydighed. - Når vi arbejder for de faldne, må vi i sind og hjerte indprente betydningen af at følge Guds lov og lyde ham. Forsøm aldrig at påvise, at der er en tydelig forskel mellem den, der tjener Gud, og den, der ikke tjener ham. Gud er kærlighed, men han kan ikke undskylde forsætlig ringeagt for sine befalinger. Menneskene kan ikke undgå følgerne af at overtræde hans riges love. Kun den, der ærer ham, kan han ære. Menneskets liv i denne verden bestemmer dets evige skæbne. Hvad det har sået, må det også høste. Årsag vil blive fulgt af virkning. ret (107) Intet mindre end fuldkommen lydighed kan tilfredsstille Guds krav. Han har ikke gjort sine fordringer ubestemte. Han har ikke pålagt menneskene noget, som ikke er nødvendigt for at bringe dem i fuld overensstemmelse med ham. Vi må henvise syndere til hans målestok for karakteren og lede dem til Kristus, ved hvis nåde alene dette mål kan nås ret (107) Sejr i kraft af Kristi syndfri liv. - Frelseren tog menneskehedens skrøbeligheder på sig og levede et syndfrit liv, for at menneskene ikke skulle behøve at frygte for, at de på grund af menneskenaturens svaghed ikke skulle kunne sejre. Kristus kom for at give os ¨del i guddommelig natur¨, og hans liv vidner om, at når det menneskelige forenes med det guddommelige, kan man sejre over synden. ret (108) Frelseren sejrede for at vise mennesket, hvorledes det kan sejre. Kristus sejrede over alle Satans fristelser med Guds ord. Ved at forlade sig på Guds løfter fik han kraft til at lyde Guds befalinger, og fristeren kunne ikke overvinde ham. Frelserens svar på enhver fristelse var: ¨Der står skrevet.¨ Ved hjælp af det ord, Gud har givet os, kan vi modstå det onde. Vi har fået de største og dyrebareste løfter, for at vi ved dem skal ¨få del i guddommelig natur¨ og ¨undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær.¨ 2 . Pet. 1,4. ret (108) Sig til den fristede, at han ikke skal se på omstændighederne, så sin egen svaghed eller fristelsens magt, men på Guds ords kraft. Al dets kraft tilhører os. ¨Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. ¨ siger salmisten. Jeg ¨vogted mig for voldsmænds veje¨ ¨ved dine læbers ord.¨ Sal. 119,11; 17,4 ret (108) Forenet med Kristus ved bøn. - Tal opmuntrende til menneskene. Bed for dem og tal med Gud om dem i bøn. Mange, som er blevet overvundet af fristelse, er fortvivlede over deres nederlag og tror, det er forgæves, at de forsøger at komme til Gud. Men denne tanke er indgivet dem af sjælefjenden. Når de har syndet og føler, at de ikke kan bede, så sig til dem, at netop da er tiden inde til at bede. Måske de føler sig beskæmmede og dybt ydmygede, men når de bekender deres synder, vil han, som er trofast og retfærdig, tilgive dem og rense dem fra al uretfærdighed. ret (108) Ingen er tilsyneladende mere hjælpeløs og dog i virkeligheden mere uovervindelig end den sjæl, der føler sin egen magtesløshed og helt stoler på Frelserens fortjeneste. Ved at bede, studere Guds ord og tro, at han altid er nær, kan selv de svageste mennesker have samfund med den levende Kristus, og han vil holde dem fast med sin hånd og aldrig slippe dem. ret (109) Sundhed og styrke til sejrvinderen. - Når et menneske, som har haft dårlige vaner og plejet syndige interesser, giver efter for kraften i Guds sandhed, så vil anvendelsen af denne sandhed på hjertet vække de åndelige kræfter, der har været som lammede. Modtageren får en langt bedre og klarere forståelse, end før han klyngede sig til den evige klippe. Også hans fysiske sundhed bliver bedre ved at erfare den tryghed, han har i Kristus. Guds særlige velsignelse, som hviler over modtageren, er i sig selv ensbetydende med sundhed og styrke. ret (109) Kraft til sejr i Kristus alene. - Menneskene har vanhelliget sjælens tempel, men Gud beder dem nu om at vågne op og kæmpe af al magt for at genvinde deres oprindelige menneskeværdighed. Intet uden Guds nåde kan overbevise og omvende menneskehjertet. Fra Gud alene kan de, som er slaver af skik og brug, få kraft til at bryde de lænker, som binder dem. Det er umuligt for mennesker at bringe deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer, så længe de fortsat følger vaner, som virker nedbrydende både på de fysiske, mentale og moralske evner og kræfter. apostelen siger: ¨Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er guds vilje, det gode, velbehagelige og fuldkomne.¨ ret (109) I Kristi kraft. Kristus kæmpede mod appetittens magt og vandt sejr. Også vi kan sejre i den kraft, vi får fra ham. Hvem skal gennem portene gå ind i staden? Ikke de, som siger, at de ikke kan bryde appetittens magt. Kristus har modstået hans magt, som ville holde os i trældom. Skønt svækket efter den fyrre dages lange faste modstod han fristelsen og viste ved denne handling, at vor sag ikke er håbløs. Jeg ved, at vi ikke kan vinde sejr alene, og hvor taknemmelige burde vi ikke være, at vi har en levende frelser, som er rede og villig til at hjælpe os! ret (109) Jeg kommer i tanke om en mand i en forsamling, jeg engang talte til. Han var næsten blevet et legemligt og åndeligt vrag som følge af spiritus og tobak. Det megen solderi havde gjort ham krumbøjet, og hans påklædning svarede til hans elendige tilstand. Efter alt at dømme var han kommet så langt ud, at han ikke stod til at redde. Men da jeg rettede en appel til ham om at modstå fristelsen i kraft af en opstanden frelser, rejste han sig skælvende og sagde: ¨Du viser interesse for mig; jeg vil tænke på mig selv.¨ Et halvt år senere kom han og besøgte mig, men jeg kendte ham ikke. Med ansigtet strålende af glæde og øjnene fulde af tårer greb han min hånd og sagde: ¨Du kender ikke mig, men husker du manden i den gamle blå frakke, som rejste sig i forsamlingen og sagde, at han ville prøve at lægge om?¨ Jeg var overrasket. Der stod han rank og så ti år yngre ud. Han var gået hjem fra dette møde og tilbragte mange timer i bøn og kamp, til Solen stod op. Det var en stridens nat, men priset være Gud, han vandt sejr. Denne mand kunne af egen sørgelige erfaring vidne om, hvordan det er at være trælbunden af disse syndige vaner. Han forstod at advare de unge om farerne ved at gøre sig uren, og de, der ligesom han var blevet overvundet, kunne han vise hen til Jesus som den eneste hjælpekilde. ret (110) Ingen ægte reform uden Kristus. - En ægte reform kan ikke gennemføres uden guddommelig kraft. Menneskets egne forsøg på at dæmme op for medfødte og erhvervede tilbøjeligheder er som en sanddynge i den rivende strøm. Først når Kristi liv bliver en levendegørende kraft i vort liv, kan vi modstå de fristelser, der møder os indefra og udefra. ret (110) Kristus kom til verden og levede efter Guds lov, for at menneskene fuldstændigt skulle få herredømmet over de legemlige tilbøjeligheder, som fordærver sjælen. Den guddommelige læge, som kan helbrede både sjæl og legeme, hjælper os at sejre over ødelæggende lyster. Han har gjort alt, hvad der er muligt, for at mennesket skal kunne få en fuldkommen karakter. ret (110) Når et menneske overgiver sig til Kristus, kommer sindet ind under lovens herredømme. Det er den kongelige lov, som forkynder frihed for enhver fange. Mennesket bliver frigjort ved at blive ét med Kristus. Ved at underkaste sig Kristi vilje får mennesket sit fulde menneskeværd tilbage. ret (111) Lydighed mod Gud betyder frihed fra syndens trældom og befrielse fra lidenskaber og begær. Mennesket kan vinde sejr over sig selv, sine egne tilbøjeligheder og over kræfter og magter og ¨verdensherskerne i dette mørke¨ og ¨ondskabens åndemagter i himmelrummet.¨ ret |