8. Kapitel - »Afholdende i alt«
1. Hvad sand afholdenhed indebærer

(137)   Udvikles til den højeste grad af fuldkommenhed. - »Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!« 1 Kor. 10, 31. ret

(137)  Mennesket lever kun en gang. Og det spørgsmål, som vi alle bør stille os selv, er: »Hvordan kan jeg bruge mine talenter og kræfter sådan, at de kan blive til størst mulig nytte? Hvordan kan jeg gøre mest muligt til Guds ære og til gavn for mine medmennesker?« For livet har kun værdi, når det bruges til at nå disse mål. ret

(137)  Vor første pligt over for Gud og vore medmennesker består i personlig udvikling. Enhver evne, vor skaber har skænket os, bør opøves til den højeste grad af fuldkommenhed, for at vi kan blive i stand til at gøre mest muligt godt. Derfor er den tid, der bruges til at grundlægge og bevare legemlig og sjælelig sundhed, vel anvendt. Vi har ikke råd til at hæmme eller svække en eneste af sindets eller legemets funktioner ved at overanstrenge eller misbruge en del af den levende organisme. Gør vi det, vil vi med sikkerhed komme til at lide under følgerne.2 ret

(137)  Uafholdenhed er årsagen til de fleste af livets sygdomme. Den ødelægger årligt i tusindvis af mennesker. Vi taler ikke om uafholdenhed alene i forbindelse med brugen af berusende drikke, men anvender det i en bredere betydning, der omfatter en skadelig tilfredsstillelse af en hvilken som helst lyst eller lidenskab. ret

(137)   Se, spise, drikke, sove for meget. - Det er en synd at se, spise, drikke eller sove for meget. En harmonisk og sund anvendelse af alle legemets og sindets kræfter medfører glæde; og jo mere ophøjede og forædlede de er, des mere ren og ublandet bliver glæden. ret

(138)  Afholdenhed vedrører også maden, vi spiser. - Afholdenhedens principper bør udstrækkes til at omfatte mere end alkoholiske drikke. Det er ofte lige så skadeligt for sundheden at bruge stimulerende og ufordøjelig mad, og en sådan kost lægger i mange tilfælde grunden til drikfældighed. Sand afholdenhed lærer os at afstå fuldstændig fra alt, hvad der er skadeligt, og at bruge det, der er sundt, med fornuft. Der er kun få, der til fulde forstår, hvor meget deres spisevaner har at gøre med deres sundhed, deres karakter, deres indsats i denne verden og deres evige skæbne. Appetitten bør altid være under moralens og fornuftens kontrol. Legemet bør være sindets tjener og ikke omvendt. ret

(138)   Spise for tit og for meget. - De, som spiser og arbejder umådeholdent og ufornuftigt, taler og handler ufornuftigt. Det er ikke nødvendigt at drikke spiritus for at være uafholdende. Den synd at spise umådeholdent - at spise for hyppigt, for meget og for fed og usund mad - ødelægger fordøjelsesorganernes sunde funktion og påvirker hjernen at forstyrre dømmekraften og hindre forstandige, rolige og sunde tanker og handlinger. ret

(138)  Hvis man efter at være blevet oplyst ikke vil spise og drikke efter bestemte principper i stedet for at lade sig beherske af appetitten, vil man heller ikke være principfast, når det gælder andre ting. ret

(138)   Afholdenhed også m.h.t. påklædningen. - Guds folk skal lære, hvilken betydning det har at være afholdende i alt. De skal være afholdende med hensyn til spise, drikke og påklædning. Al selvtilfredsstillelse skal fjernes fra deres liv. De må ved samarbejde med Gud vinde sejr over dårlige vaner og handlemåder, før de virkelig kan forstå, hvad sand helliggørelse og overensstemmelse med Kristi vilje vil sige. ret

(138)   Afholdenhed m.h.t. arbejde. - Vi bør være afholdende med hensyn til vort arbejde. Vi er ikke forpligtede til at stille os der, hvor vi bliver overanstrengte. Nogle kan undertiden komme i den situation, hvor dette er nødvendigt, men det bør være undtagelsen og ikke regelen. Vi skal være afholdende i alt. Hvis vi ærer Herren ved at gøre vor del, vil han til gengæld bevare vort helbred. Alle vore legemsdele skal vi holde under fornuftig kontrol. Ved at være afholdende, når vi spiser og drikker, i påklædning og arbejde, ja i alt, kan vi gøre noget for os selv, som ingen læge magter. ret

(139)   Lever på lånt kapital. - Uafholdenhed i næsten alt forekommer alle vegne. De, der gør sig store anstrengelser for at udføre netop så og så meget arbejde på en given tid, og som fortsætter med at arbejde, når de skønner, at de burde hvile, vinder aldrig derved. De lever på lånt kapital. De forbruger den livskraft, de vil behøve i fremtiden. Og når den energi er påkrævet, som de så letsindigt har brugt, bryder de sammen af mangel på den. Den legemlige styrke er borte, og åndsevnerne svigter. De forstår, at de har lidt et tab, men ved ikke, hvori det består. Behovets time er inde, men de fysiske kræfter er udtømt. ret

(139)  Enhver, som overtræder sundhedens love, vil med tiden komme til at lide i større eller mindre grad. Gud har givet os en medfødt kraft, som vi får brug for til forskellige tider i vort liv. Hvis vi ubekymret opbruger denne kraft ved at byde os selv for meget, vil vi engang komme til at lide tab. Vor brugbarhed vil være forringet, om ikke livet er helt ødelagt. ret

(139)   Aftenarbejde. - Dagens arbejde bør som regel ikke vare ved til ud på aftenen. . . . Det er blevet vist mig, at de, der gør dette, taber meget mere end de vinder, for deres kræfter bliver udtømt, og de arbejder i nervøs ophidselse. De mærker måske ikke nogen øjeblikkelig skadelig virkning, men de undergraver med sikkerhed deres helbred. ret

(139)   Afholdenhed m.h.t. læsning. - Uafholdenhed med hensyn til læsning er en slags beruselse, og de, der studerer for meget, kommer ligesom drankeren bort fra de sikre stier og snubler og falder i mørket. Herren ønsker, at enhver studerende skal tænke på, at han kun skal have Guds ære for øje. Den studerende skal ikke opbruge og bortøde sine fysiske og åndelige kræfter i sin søgen efter at skaffe sig alle mulige fagkundskaber. Han skal bevare sine kræfter friske og energiske for at kunne tage del i det arbejde, Herren har anvist ham, nemlig at hjælpe sjæle til at finde retfærdighedens sti. ret

(140)   Uafholdenhed m.h.t. at søge rigdom. - En af de vigtigste årsager til et nedbrudt helbred er lysten til at tjene penge, et ukueligt begær efter rigdom. De begrænser deres liv til et eneste jag efter penge, de ofrer søvn og hvile og livets behageligheder for dette ene. Deres medfødte gode helbred bliver nedbrudt, der kommer sygdom som følge af, at de har misbrugt deres fysiske kræfter, og døden sætter punktum for et forkert liv. Denne mand kan ikke tage med sig så meget som en dollar af det, han har skaffet sig for så høj en pris. Penge, paladser og en dyr garderobe gavner ham ikke nu. Hans livsværk er værre end spildt. ret

(140)  Værne om hver fiber. - Hvert organ, hver fiber i vor oganisme skal omhyggeligt værnes mod enhver skadelig handling, hvis vi vil undgå at være blandt dem, som Kristus omtaler, der følger den samme foragtelige vej som Jordens beboere før syndfloden. De vil være hjemfalden til udryddelse, fordi de har drevet en tilladt levevis til yderligheder og udviklet og plejet sædvaner, som er imod naturen og bliver til et begær, der fører krig imod sjælen. . . . ret

(140)  Jordens brede befolkning ødelægger sin egen mulighed for at opnå den højeste jordiske lykke. De ødelægger evnen til at beherske sig og gør sig uskikket til at opfatte de evige realiteter. Med vilje er de blinde for deres egen organiske struktur og leder deres børn ind på den samme vej til selvtilfredsstillelse, som medfører straf for overtrædelsen af naturens love. ... ret

(140)  Vore spise- og drikkevaner viser, om vi er af verden eller hører til dem, som Herren med sandhedens mægtige kniv har skilt fra verden. De er hans; ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger. ret

(141)   Afholdende i alt. - For at bevare sundheden er det nødvendigt at være afholdende i alt - afholdende med hensyn til arbejde, mad og drikke. Vor himmelske Fader sendte lyset om sundhedsreformen for at værne mod de onde følger af en fordærvet appetit, for at de, der elsker renhed og hellighed, kan vide, hvordan de med forstand kan bruge de gode ting, han har skaffet dem, og for at de ved at vise afholdenhed i dagliglivet kan blive helligede ved sandheden. ret

(141)   Afholdssagens forkæmpere skulle gøre en indsats for et mere omfattende program. De ville da blive Guds medarbejdere. De burde sætte hele deres indflydelse ind på at skabe oplysning om afholdsreformens principper. ret

næste kapitel