2. Legemet et tempel

(141)   Den kristnes ansvar. - »Ved I ikke,« spørger Paulus, »at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel!« Mennesket er Guds skabning, Guds mesterværk, skabt i en ædel og hellig hensigt, og på alt i den menneskelige bolig ønsker Gud at skrive sin lov. Hver nerve og muskel, hver åndelig og fysisk evne må bevares ren. ret

(141)  Gud ønsker, at legemet skal være et tempel for hans Ånd. Hvilket alvorligt ansvar der hviler på hvert eneste menneske! . . . Hvor mange er der ikke, som er begavet med en god forstand og intelligens, talenter, der skulle bruges til Guds ære, men som bevidst nedbryder sjæl og legeme. De lever i en uafladelig spænding. Cricket- og fodboldkampe og hestevæddeløb fængsler deres opmærksomhed. Drikkeriets forbandelse med alverdens elendighed forurener Guds tempel. . . . Livet, som menneskene fik i en ædel og hellig hensigt, ødelægger de ved brug af spiritus og tobak. Deres handlinger betegnes som træ, hø, strå. De evner, som Gud har givet dem, bliver misbrugt og deres sanser sløvet, for at føje kødets lyster. ret

(142)  Drankeren sælger sig selv for et glas gift. Satan tager herredømmet over hans forstand, hans følelser og hans samvittighed. Denne mand ødelægger Guds tempel. Tedrikning medvirker også til det. Alligevel er der mange, som sætter ødelæggende nydelsesmidler på deres bord. ret

(142)  Ingen har lov til at svække noget organ. - Intet menneske har lov til at tillægge sig vaner, der nedsætter et legemsorgans sunde funktion. Den, der ødelægger sine evner, forurener Helligåndens tempel. Herren gør ikke noget mirakel for at give dem sundheden tilbage, der fortsætter med at bruge stimulanser, som nedbryder ånd, sjæl og legeme, så det, der er helligt, ikke bliver værdsat. De, der hengiver sig til brugen af tobak og spiritus, skønner ikke på deres forstand. De erkender ikke, hvor meget de evner er værd, som Gud har givet dem. De lader dem blive svækket og sygne hen. ret

(142)  Gud ønsker, at enhver, som tror på ham, skal føle nødvendigheden af en forbedring. Enhver betroet evne bør udvikles. Ikke en må forsømmes. Som Guds ager og Guds bygning er mennesket under hans tilsyn i ordets fulde betydning; og jo bedre det lærer sin skaber at kende, des bedre vil det forstå, at livet er helligt. ... ret

(142)  Gud kræver af sine børn, at de lever et rent og helligt liv. Han har givet sin Søn, for at vi skal nå dette mål. Han har gjort alt, hvad der kunne gøres, for at gøre det muligt for mennesket at leve, ikke for kødelig tilfredsstillelse, ligesom dyrene, der forgår, men for Gud og Himmelen. . . . ret

(142)   Gud holder regnskab. - Den fysiske straf for at ringeagte naturens love vil vise sig i form af sygdom, en svækket konstitution, ja død. Men der må også gøres op med Gud. Han holder regnskab med alle handlinger, både gode og onde, og på dommens dag skal enhver få igen, alt efter som han har handlet. Enhver overtrædelse af lovene for vort fysiske liv er en overtrædelse af Guds love, og enhver sådan overtrædelse må og vil medføre straf. ret

(142)  Den menneskelige bolig, Guds bygning, bør værnes med omhu og betænksomhed. ... Det fysiske liv skal omhyggeligt formes, dannes og udvikles, så den guddommelige natur kan komme helt til udtryk igennem mennesket. Gud forventer, at menneskene bruger den forstand, han har givet dem. Han forventer, at de benytter deres åndsevner i hans tjeneste. De skal give samvittigheden den dominerende plads, den var bestemt til at have. De åndelige og legemlige kræfter og følelseslivet skal udvikles til at nå den højeste grad af effektivitet. ret

(143)   Ledet af en oplyst samvittighed. - Apostelen Paulus skriver: »Ved I ikke, at de, der løber på væddeløbsbanen, ganske vist alle løber, men kun en får sejrsprisen? Løb således, at I kan vinde den! Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt; de andre for at få en sejrskrans, der visner, vi for at få en sejrskrans, der aldrig visner.« ret

(143)  Her taler apostelen Paulus om væddeløb, som korinterne var velbekendte med. Deltagerne i disse løb var underkastet den hårdeste disciplin for at dygtiggøre dem til denne kraftpræstation. Deres kost var meget enkel. Overdådige retter og vin var forbudt. Deres diæt blev valgt med omhu. De søgte at finde ud af, hvad der egnede sig bedst til at gøre dem sunde og kvikke og give dem fysisk styrke og udholdenhed, så de kunne udsætte deres kræfter for den størst mulige belastning. Enhver nydelse, som kunne medvirke til at svække de fysiske kræfter, var forbudt. ret

(143)  Når hedninger, som ikke var ledet af en oplyst samvittighed og ikke havde gudsfrygt for øje, ville underkaste sig afsavn og hård træning og fornægte sig enhver skadelig nydelse blot for at få en forgængelig sejrskrans og tilskuernes hyldest, hvor meget mere burde da de, der løber som kristne i håb om udødelighed og Himmelens hyldest, være villige til at fornægte sig usunde stimulanser og nydelsesmidler, som nedbryder moralen, svækker forstanden og bringer de ædlere åndsevner ind under de kødelige lysters og lidenskabers magt. ret

(143)  Mange mennesker i verden er vidne til dette løb for livet, den kristne kamp. Men også universets konge og utallige himmelske engle er tilskuere til dette løb. De følger spændt med for at se, hvem der sejrer og vinder den herlige krans, som aldrig visner. Med den største interesse lægger Gud og de himmelske engle mærke til de selvfornægtende, selvopofrende, hårde anstrengelser, som de, der deltager i det kristne løb, lægger for dagen. Den belønning, som hvert menneske får tildelt, vil stå i forhold til den energiske udholdenhed og alvorlige troskab, hvormed det øver sin indsats i denne store kamp. ret

(144)  I de omtalte væddeløb var der kun en, som fik sejrsprisen. I det kristne løb, siger apostelen, løber jeg derfor ikke på må og få. Vi vil ikke blive skuffede ved løbets afslutning. Ingen, som helt går ind på betingelserne i Guds ord og forstår, at de har pligt til at værne om deres fysiske kræfter og vitalitet, så de kan have et ligevægtigt sind og en sund moral, behøver at løbe på må og få. De kan alle vinde sejrsprisen og få den evigt strålende sejrskrans, som aldrig visner. ... ret

(144)   Løfter til sejrvinderen. - Verden burde ikke være forbillede for os. Det er almindeligt at føje appetitten til god mad og unaturlige stimulanser, hvorved de kødelige tilbøjeligheder bliver styrket og åndsevnernes vækst og udvikling nedsættes. Ingen af Adams efterkommere opmuntres til at blive sejrvindere i den kristne kamp, medmindre de beslutter at være afholdende i alt. Hvis de gør det, vil de ikke kæmpe som en, der støder i luften. ret

(144)  Dersom de kristne vil holde deres legeme i ave og bringe alle deres lyster og lidenskaber under en oplyst samvittigheds kontrol og føle det som en pligt, de skylder Gud og deres medmennesker, at adlyde livets og sundhedens love, så vil de blive velsignet med legemlig og åndelig kraft. De vil få moralsk mod til at tage kampen op med Satan; og i hans navn, som på deres vegne vandt sejr over appetitten, kan de nu selv mere end sejre. Alle, som vil, kan tage denne kamp op. ret

næste kapitel