Helse og Livsstil kapitel 42. Fra side 174. Fra side 175 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(174) begynd med de små. - Lad forældrene begynde et felttog mod umådeholdenheden i deres eget hjem og hos deres egne børn og i de principper, de lærer dem at følge, helt fra de er spæde; da er der håb om et godt resultat. ret (174) Grundig undervisning. - Lær jeres børn at vise selvfornægtelse og selvbeherskelse lige fra vuggen. .. . Giv dem en klar forståelse af, at Gud ikke har til hensigt, at vi blot skal leve for at opfylde dette livs krav, men at vi også skal have vort evige vel for øje. Lad dem forstå, at det er et tegn på svaghed og synd at give efter for fristelse, og at det er ædelt og mandigt at kæmpe imod fristelsen. Disse lærdomme vil være som en sæd, der sås i god jord, og vil bære frugt, som vil glæde jeres hjerter. ret (174) Betydningen af at begynde tidligt. - Man kan ikke lægge for stor vægt på barnets tidlige opdragelse. Hvad der læres i den allerførste tid og i barndommen samt de vaner, der dannes i disse år, betyder mere for karakterdannelsen og livsindstillingen end al undervisning og opdragelse senere hen. ret (175) De første vaners vidtrækkende indflydelse. - Til en vis grad formes karakteren i de første år. De vaner, der grundlægges i den tid, har større indflydelse på, om mennesker bliver intellektuelle kæmper eller dværge, end alle naturlige gaver; for selv de bedste talenter kan blive forkvaklede og svækkede ved forkerte vaner. Jo tidligere i livet man tillægger sig skadelige vaner, des fastere vil de slavebinde deres offer, og med des større sikkerhed vil de sænke den åndelige standard. ret (175) Svært at slippe gamle vaner. - Det er meget vanskeligt at slippe af med vaner, man har fulgt livet igennem, og som har formet appetitten. Uafholdenhedsdjævelen besejres ikke så let. Den har enorme kræfter og er svær at overvinde. . .. Mødre, det vil betale sig for jer at bruge de kostbare timer, Gud har givet jer, til at forme, udvikle og opdrage jeres børns karakter og til at lære dem nøje at overholde principperne for mådehold med mad og drikke. ret (175) Får tidligt lyst til stærke drikke. - Lær børnene at nære afsky for alle slags stimulanser. Men uden at være klar over det opelsker mange forældre en trang hos børnene efter sådanne ting. I Europa har jeg set barnepiger række glas med vin eller øl til små, uskyldige børn og på den måde oplære dem til at bruge stimulanser. Efterhånden som børnene så bliver ældre, bliver de mere og mere afhængige af sådanne ting, og lidt efter lidt bliver de vanedrankere. Derefter varer det ikke længe, før de er kommet så langt, at det er umuligt at hjælpe dem. Til sidst ender de i en drankers grav. ret (175) De første tre år. - Lader I selviskhed, vrede og egenrådighed får frit løb de første tre år af barnets liv, vil det blive svært at få det til at underkaste sig en sund disciplin. Det har fået dårlige tilbøjeligheder og vil gerne have sin egen vilje; det kan ikke lide fars og mors myndighed. Disse uheldige tendenser vokser sammen med barnet til en udpræget egoisme og mangel på selvkontrol hos den voksne og prisgiver det fuldstændig de onder, der trives overalt i vort land. ret (176) Forældrenes store ansvar. - Hvor vanskeligt er det ikke at få sejr over appetitten, når den først har rodfæstet sig. Hvor vigtigt, at forældre opdrager deres børn til at have en ren smag og en ufordærvet appetit. Forældre bør altid tænke på, at der påhviler dem et ansvar med at opdrage deres børn sådan, at de kan have moralsk modstandskraft over for det onde, som vil omgive dem, når de kommer ud i verden. ret (176) Jesus bad ikke Faderen om at tage hans disciple ud af verden, men om at bevare dem fra det onde i verden, bevare dem fra at give efter for fristelserne, de ville møde alle vegne. Denne bøn burde fædre og mødre opsende for deres børn. Men skal de trygle Gud og så lade børnene gøre som de vil? Gud kan ikke bevare børnene fra det onde, hvis forældrene ikke vil samarbejde med ham. Med glæde og frisk mod bør forældrene påtage sig opgaven med utrættelige anstrengelser. ret (176) De, der føjer barnets appetit og ikke lærer det at beherske sine lidenskaber, vil i den voksne tobaksslave og dranker, hvis sanser er sløvet og hvis mund taler løgn og bespottelse, se den frygtelige fejltagelse, de har begået. ret (176) Danne karakteren til at modstå fristelse. - De første skridt på vejen til drikfældighed bliver som regel taget som barn eller ganske ung. Man giver barnet en kost, som virker stimulerende, og der opstår unaturlige krav. Disse slette begæringer bliver der kælet for, efterhånden som de udvikler sig. Smagen bliver mere og mere ødelagt, der kræves kraftigere stimulanser, og det bliver der givet efter for, indtil den, som nu er slave af appetitten, bryder alle hæmninger. Det onde begyndte tidligt og kunne have været afværget af forældrene. Der udfoldes energiske anstrengelser i vort land for at bekæmpe alkoholismen, men det er svært at overmande og binde den stærke, fuldvoksne løve. ret (176) Hvis blot det halve af, hvad der gøres for at dæmme op for denne store ulykke, blev gjort for at oplyse forældrene om deres ansvar med at forme børnenes vaner og karakter, så ville der kunne gøres tusind gange mere godt end som nu, hvor man blot bekæmper den fuldvoksne synd. Den unaturlige trang til spiritus skabes i hjemmet, og i mange tilfælde endog ved deres bord, som er de ivrigste til at føre an i afholdskampagner. ... ret (177) Forældre bør ikke tage let på opdragelsen af deres børn. De bør bruge megen tid på at studere de love grundigt, som styrer vor tilværelse. De bør lade det være deres fornemste opgave at lære, hvordan de skal behandle deres børn på den rigtige måde, så de kan give dem en sund sjæl i et sundt legeme. Alt for mange forældre er slaver af skik og brug i stedet for at lade fornuften og Guds krav være det rådende. Mange, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, forsømmer hjemmets pligter i sørgelig grad. De kender ikke deres hellige pligt over for den opgave, Gud har betroet dem, nemlig at danne børnenes karakter sådan, at de kan have moralsk modstandskraft over for de mange fristelser, der ligger som en snare for de unges fødder. ret (177) Begynd med barnet i vuggen. - Hvis forældre havde gjort deres pligt og serveret sund mad, hvor pirrende og stimulerende ting var udelukket, og samtidig havde lært deres børn at beherske sig og opdraget dem til at udvikle en stærk moralsk karakter, så ville vi nu ikke have haft alkoholismens kæmpe at slås med. Når man først har vænnet sig til uafholdenhed og disse vaner tiltager med årene og bliver stærkere med tiden, hvor svært er det da ikke for dem, der ikke har fået den rette opdragelse som børn, at bryde med deres dårlige vaner og lære at beherske sig selv og deres unaturlige appetit. Når de er blevet voksne, har de vanskeligt ved at lære og indse nødvendigheden af kristelig afholdenhed. Undervisning i afholdenhed bør begynde med barnet i vuggen. ret (177) Det afsluttende regnskab. - Hvilket syn det vil være, når forældre og børn mødes til det afsluttende regnskab! Tusinder af børn, som har været slaver af begær og nedværdigende laster, hvis liv var moralske vrag, vil da stå ansigt til ansigt med forældrene, der gjorde dem til det, de blev. Hvem andre end forældrene må bære dette frygtelige ansvar? Ødelagde Herren de unge? O nej! Han skabte dem i sit billede, lidet ringere end englene. ret |